Alt er perfekt..men.. jeg føler mig ikke hjemme..som..det.. var engang..for…

Ikke mere end, ca. 5 mdr. siden.. Kæmper en kamp.. For at komme til, at have den følelse af.. at her skal du vågne op, de næste par år.. Sådan er det bare.. for mine fugleunger er, faldt sådan til, at jeg må indeklemme mit ikkehjemmeføelse.. Jah..fristes til, at skrive noget i denne vending.. Palle alene i verden, på det lille nye sted.. Ikke for, at jeg er alene..næh.. nej.. Der er ikke sket..så meget som, her på de sidste par mdr. eller 5. Så jeg burde slet ikke have den følelse.. Hvor jeg savner det lille sted, oppe nord på.. og mine fugleunger som jo ikke kunne, følge med.. Måske en egoistisk tankegang.. Det er svært, at miste den nære kontakt.. selv med den cyber kontakt verden som, er skabt..men det er ikke det samme som, at have dem alle tæt og bare lige kunne sige.. sætter du kaffe på og så var den hældt op.. Når man tog i dørhåndtaget..

Når man mister..så kommer der så mange ting, med som følge.. Nogle man slet ikke er herre over..man ved ikke engang hvorfor tårerne lige pludselig løber.. Man er bange, nervøs for så mange ting, som man ikke skænkede en tanke før.. Det at glemme og sige ” kan du have en, go’ dag, til vi ses igen” bliver ligesom en livslinje.. en bekræftelse på, at man ikke tager afsked for evigt.. Når man, høre ambulancen i det fjerne..får man myrekryb..og tusinde tanker løber igennem.. Tar sig selv i og ringe til samtlige familiemedlemmer.. BARE..for at høre deres stemme.. Selv det, at sætte fugleungerne af når, de skal i skole eller på arbejde er svært.. Man ved jo ikke og man er bange for.. man kæmper en brav kamp for, at det ikke kan mærkes..

Denne juleaften.. var nok den sværeste..jah. hele dec. Har nok været den værste af dem alle.. Hvorfor..bliver nok, et svar skyldig.. De tre højtider lige efter, kan man ikke rigtig huske..den 4. joh.. det gik.. Denne gang var det ligesom at gå i en tåge..man var der, men alligevel ikke.. Det hele fik så frit løb da det var overstået og bilen havde sat i gang hjemad.. Et eller andet sted var det godt, at det var glat..så kunne de mørke tanker ikke rigtig komme til.. man jo skulle koncentrere sig om, at blive på vejen.. så der ikke, skete noget med dem, som var passager.. Mit eget guld.. I dag blev han sat i jorden.. man går med tankerne i maven.. Gør ting, bare for, at tankerne ikke skal overtage.. Det kan ikke laves om selvom det er det højeste ønske der ikke og man ved det jo godt.. det går aldrig i opfyldelse.. Men hvor jeg savner ham og forbander ham som tog hans liv SOM BARE FANDEN af hå’ til..

Nytåret står lige for døren..noget der bare skal overstås.. Januar.. jah.. der er også en mindedag.. Og jeg kan KUN lægge en buket mørkerøde roser og tænde et lys.. Ville bare så gerne kunne give ham livet.. ved det godt.. men man har så mange tanker og ønsker.. og spørgsmål.. Hvordan, hvad vis.. hvorfor.. Ved du KUN! er.. min elsket og savnet engle søn.. Halsen snøre sig sammen..maven gør knuder..tankerne flyver..først der så her..jah..alle vejene.. Håber du kunne mærke da du blev båret rundt om træet i vores hjerter.. Og du smilte dit skønne skæve smil..da vi tog hinanden i hænderne og sang.. Nu er det jul igen..

Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle.. Pas nu på jer selv.. der ude imellem d. 31-12-10 og d. 1-1-11.

Det er altså lige…om lidt..

http://www.youtube.com/watch?v=ZBuYaRYczeQ&feature=player_embedded#!

Har du opdaget, det der sker lige udenfor..jah..dig der sidder der lige foran skærmen.. Men… Sneen vrimler ned og alle ting ligner hinanden, bare i forskellige højder og udformninger.. Vi skal alle se det i øjnene, Kong Vinter har taget sit indtog i vores lille land… Inden længe, skal det store juletræ tændes, rundt omkring i alle byer.. Guirlander pryder vores hovedgade og juleoptog er lige under.. de sidste forberedelser.. Brændte mandler, varme pølser.. Jah..og måske har blodpølsen fået en lille plads på hylden, der lige fra boderne som er opstilt til, det store Julehalløj.. Den varme kaffe, eller gløgg.. kan nydes i det kolde vejr..nogle fortrækker endda den kolde fra kassen eller sodavand… Hele herligheden er i gang for nu er det jo snart D. 1. dec. Jah..jeg følger jo bare med for hvis jeg skal være ærlig så kunne jeg jo godt springe det hele over.. Men sådan er det jo ikke skruet sammen.. Nogle kan så påstå at man bare kunne lade være med at følge med.. men det er jo ikke så let når man har børn jah..endda børnebørn.. Så Julen bliver holdt, med alle traditioner inde bagt..

Tænk hvis man kunne få alle Ønsker opfyldt.. Hvad mon der så, kom til at stå øverst på den seddel som stadig kan skrives med det der så gammeldags bliver kaldt kuglepen.. Egentlig ved jeg ikke hvad jeg ønsker mig.. joh et ønske har jeg, med det bliver desværre aldrig opfyldt.. De mørke tanker.. har fundet vej og det er ikke vinterens skyld.. Men det er en hel, historie for sig selv.. Nu er det bare, at hale op i de små nakkehår og få julen til at være glædens tid.. Prøver af alle kræfter, at få tankerne på pause.. Og ved ikke om, der er en der sidder og hjælper lidt på vej.. Lige nu sidder jeg, med en lille Grå killing som kattemoderen ikke havde lyst til, at passe.. Og næsten det samme skete for ca. 5 år siden… Så nu, er jeg atter blevet katte mor.. Er der noget så sødt som, at se de små øjne kigge op på en.. Følge med i.. hvad jeg nu laver med mine fingere, når tastaturet bliver brugt.. Kravler op af mine bukseben, lige når den synes at Nuuuu.. er det altså mig, der skal have lidt killingetid.. Tænk, at skulle varme mælk igen.. Lave mos mad..det får da tankerne lidt på afveje..

Når man sådan tænker tilbage, så er det igrunden ikke få dyr, jeg har holdt liv i.. Harekillinger, stæreunger, hundehvalpe, kattekillinger, nyfødte lam som havde mistet sin moder..osv.. Og! hvor er det vidunderligt, at se dem alle vokse op og dem der lever i det fri, blive sat ud i naturen igen.. Men det har jo ikke noget, med julen at gøre.. så vi springer lige tilbage igen.. I morgen er det d. 24. november og så er der KUN 30 dage tilbage til, at få købt alt jule sulet og de gaver.. der nu skal købes.. Få advents kransen pyntet og få de fire lys plantet.. Have en vandkande stående hvis… nu uheldet skulle være ude..det er godt, at være forberedt.. Og joh.. har fået monteret de fire vinter sko på bilen.. Sikkerhed fremmer forståelsen.. imellem dæk og det frosne og sne glatte element.. Mærk kontakten og kom sikker frem..

OG… Hvor ville jeg ØNSKE, at kærligheden kunne finde frem til alle.. Ikke bare den kærlighed imellem to, nej.. Sådan i det hele taget.. Bliver ”SGU” bedrøvet når jeg ser, hvad der sker rund om i verden.. Tænker.. Hvorfor? skændes over bagateller i de små hjem, når der sker, så mange grusomme ting. Der kan ske.. så meget på kort tid, så husk!de tre små ord og måske et kys med ” Et på gensyn”.. Kommer lige til, at tænke på Lærkevej.. Som, er et godt udsnit af, hvad der sker her.. i BETTE Danmark.. Glædelig Forjul.. Og dagens volapyk, eller noget i den retning.. Det er nok en go’ ide, at komme hjemmefra i god tid..nu hvor landet er dækket af det hvide sne..

Er det ikke snart forår....

Bare lidt tanker..det er sikkert og vist, eller bare, et måske og Lidt J-dag..

Meeeen.. der var jo ingen sne...

Vågnede kl. L… jah..så tidlig så hanen helt havde glemt, at gale endnu.. Altså hvis jeg havde haft en.. nøjes lige med en vejrhane, den er både billig i drift og så fortæller den hvad sidevind der er og kommer i dag.. Nå..men tilbage til tidlig.. Underlig, hvorfor? trænger man lige til kaffe så tidlig.. Nåh der må ha’ været en drøm som, man gerne ville væk fra… Hvad gør man så? joh.. man står da op..ser om det plankeværk man lige har bygget, står endnu..men for filen der var jo stadig mørkt… tiderne har godt nok forandret sig fra bare, at tænke sig en mdr. tilbage..der skinnede SOLEN, lige fra en sky fri himmel, kl. ca. der omkring.. Trækker de der lange nogle fra gulv til loft, pænt på plads igen.. Satte en stor kande kaffe over.. Og lod fingeren tænde for den boks.. med alle informationerne.. http://ekstrabladet.dk/nyheder/  Lod blikket tage en hurtig gennemgang.. Man blev ikke i en go’ morgen stemning når man, så hvad der stod i overskrifterne.. Voldtægter, død, mindehøjtidelighed for to unge mennesker, der er dræbt i trafikken.. R.I. B og føler med de forælder af hele mit hjerte.. Skud episoder.. Lukkede ned for siden.. Tog en tår kaffe.. Så på uret.. Tiden var, så de unge mennesker skulle have sin opvågning.. Morgenmaden er serveret.. Kom nu ud af døren, så i ikke kommer for sent..

Vi bliver bombarderet med Nyheder og megen grusomhed..sådan igennem medierne.. Hvad mon det gør ved os? Vi ser det ene billede efter det andet når, tv’et er tændt.. Bliver vi kolde af, at se det.. Er vi ved at se det som de serier eller film som bliver sendt.. Håber det ikke.. for så er det ved, at stå ringe til med vores følelser til medmenneskerne omkring os.. Tænker at her i den her IT verden.. er det jo ikke fodboldbanerne eller skoven der bliver besøgt mest.. Vi får meget af vores oplysning tilført via den lille skærm, som befinder sig i hjemmet.. eller på arbejdspladsen.. Joh..du skal ikke bilde mig ind, at der ikke bliver luret midt i job tiden.. Kan i have en go’ dag unger.. Og pas på jer selv i trafikken..der er ingen andre.. der gør det.. Husk de små lanterner og posen til sædet.. det er ikke sundt, at side med en våd ende..

Dagen.. Jah.. den er gået med, det der var i gang, i går også.. Kaffepauserne blev ikke glemt og de par konvolutter der skulle sendes er kommet pænt ned i den røde kasse.. Hvornår mon det bliver en del af ” Der var engang” Kan posten stadig holde trindt med, det elektroniske post omdeling.. Joh..pakkerne skal da stadig ud.. men hvor længe.. Mon vi snart skal til at hente det hele selv..når det vi skal modtager er større end en konvolut.. Tiderne er jo også forandret en del her allerede.. Den røde frakke der i sin tid have tid til en lille hilsen eller kop kaffe er jo ved at være et glemt kapitel.. Synd og skam.. Et eller andet sted var det jo en slags tryghed for dem der boede langt ude på landet.. Forandring fryder..næh..nok ikke alle ting der ændre sig til det som vi ser i dag.. Eller det det kun os, der har kendt til det, som savner den tid indimellem.. De unge der skal til at opleve.. SER.. det hele som, noget naturligt.. Sådan er livet jah..såmænd..

Når man sådan sidder og reflektere over de ting som, lige fare forbi..kan man i grunden godt blive bange, for den fremtid som er, inden for rækkevidde.. Der sker jo så meget bla. Ved spareplanen.. Ikke fordi jeg vil nævne noget eller nogle næh..såmænd bare lige en tanke.. Man kunne da godt ønske, at man kunne se ind i fremtiden.. og alligevel ikke.. Der er for store spørgsmåls? til, at man kommer til og tænke.. det er vist en for stor mundfuld, at finde både hoved eller hale i..alt går i en forrygende fart, så selv tankerne har svært ved, at følge med strømmen.. Mon man ikke bare ska’ ta’ en dag af gangen, måske bare en time.. Det er der nogle der har det bedst med. Selv jeg.. prøver at holde mig inden for, den tidsgrænse.. Verden er ikke et nemt sted, at være men der er store udfordringer, at ta’ fat på. Om de bliver løst, det kan vi kun se tilbage på når.. tiden bliver i morgen eller næste fredag.. Måske skulle man bare, vente til efter Jul og Nytår.. Tiden går og vi følger jo, BARE med..

Nogle glæder sig til en bestem dag. Og Endnu engang bliver man lige mindet om, at Julen nærmer sig og der kommer ”Sne” i morgen.. J-dagen er over os.. http://ekstrabladet.dk/nationen/article1444976.ece.. Kan i fortsat have en go’ forberedelse til det store øjeblik hvor papiret bliver flået af og måske med et udbrud.. DET VAR LIGE HVAD JEG ØNSKEDE MIG.. Volapyk.. Måske eller ik’… ForJULEN er over os..det er sikkert og vist..

http://www.youtube.com/watch?v=hSwJ2rjUSdc

Forskelligheden.. i sorgens veje..findes den.. når man, mister en eller flere som.. man elsker og holder meget af..

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=2505

Er der en opskrift på hvordan man SKAL reagere og tackle årene efter? Er der en grædekone, der kan træde til når.. man ikke har flere tåre.. men stadig er ulykkelig og gerne vil have sorgen ud.. Må man gemme på det hele uden, at få at vide at det ikke er sundt.. Kan man få den hjælp, man behøver eller skal man bare gå.. med sorgen og længslen gemt langt inde i sjælen.. Må man grine og have lidt hygge.. uden.. der bliver kigget skævt.. Må man stadig gå i SORT.. selvom det er år siden, man sagde farvel… Må man..Må man.. Må man.. Mange tanker dukker op.. Man vil jo heller ikke være den besværlig, der belemre et andet menneske med talen om sorgen for 117. gang… Spørgsmålene er mange og tror i grunden ikke, at der er en opskrift.. Ligesom en fødsel ikke er ens..så er døden og dens årsag så forskellige.. Sorgen! Vi.. bære på, har også mange vinkler..og Jah..man lære, at leve med den, med tiden..men den forsvinder aldrig..

Billeder dukker op, minderne bliver stærkere.. mere eller mindre i perioder.. Mindedagene er de sværeste at komme igennem. Julen, fødselsdagene, jah.. alle højtiderne hvor man var samlet.. Oplevelserne som man havde, bliver man mindet om..når man står i en oplevelse der bare minder lidt om eller fra det man var sammen om.. Billeder dukker op når man lige skimter noget..som kan minde om en tid eller ting som man havde sammen.. Nogle prøver at undgå at blive mindet for det gør for ondt.. Billeder gemmes væk.. selv den lille tegning som var en af de sidste ting man fik.. Noget bliver så betydningsfuldt at man bliver helt panisk for at miste..så man bliver nød til, at gemme det så langt væk for, at være sikke på, at det ikke går i stykker eller bliver lånt..

Følelsen af, at være ensom og forladt..selvom at der er familie eller venner omkring en og at man ved at de er der.. kan mange gange ikke være nok til, at lindre den sorg som man bære på.. efter man har mistet.. Humøret kan forandre sig og mange gange forstår de der er nær ikke at det ikke er fordi man er i dårlig humør men at man bare tænker og længes …

Måden man mister på har også en stor betydning for hvordan man bære sorgen.. Man kan hade det menneske(r) der måske har forvoldt denne sorg i familien.. To følelser der bliver blandet sammen og måske er der børn som man skal vise kærlighed og tage sig af samtid med.. Ens styrke skal være enorm hvis man skal bære rundt på det hele og fordele hele følelse registeret ud.. Man kan så vælge at glemme sig selv.. gemme det der gør mest ondt langt væk.. Bare for at få lidt af hverdagen til at fungere.. Ens funktion bliver næsten automatisk.. Hjernen ved hvad retning en grydeske skal røre.. man arbejder tankerne væk for ikke at kommet til at sidde og tænke.. Egentlig tror jeg, det er sundt, at tage skovlen i hånden og grave nogle store huller når.. sorgen er størst.. hvis man da.. har energien som ligger på nulpunktet.. når sorgen er størst.. Nogle vælger også, at skrive sig ud af det hele.. Og det hjælper, at skrive sig ud af og med de mange følelser, der mærkes, måske med og i sprogets forklædning og ord vendinger så man, næsten skjuler, hvad det er man skriver.. Nogle vælger, at skrive breve, andre dagbog.. men det er en stor ting bare det, at få det ud.. Det linder på den smerte man, bære rundt på..

Og når man tænker efter er der vel ikke et eneste menneske der ikke kommer til at mærke sorgen ved at miste.. men måden man mister, er så forskellig.. Det eneste menneske der måske undgår at mærke sorgen er det barn som kom alt for tidlig ind i døden.. men sorgen er den største og den der gør mest ondt for de forælder der mister.. Hos nogle der mister, bliver det svært at knytte sig til nye.. for angsten for at miste bliver forstærket så man fortrækker at smide væk og glemme sig selv i kærligheden som man får indprentet at der stadig findes i fremtiden.. Men angsten er større end lysten til at binde sig.. fordi angsten for at miste overvinder modet til at knytte nye bånd.. Det kan skabe frustration hvis det er den som man troede var den eneste ene i hundrede år..der gik bort.. og derved besættes af at søge..men der findes ikke den eneste den enes erstatning.. Børn kan aldrig erstattes.. det vil altid blive ved med, at være uerstattelige timer som bliver væk og der vil, aldrig kommer flere. Ordet, hvis nu og hvordan mon.. vil man spørger sig selv om igen og igen.. men finder intet svar.. man har KUN de minder, man nåede at få… Og spørger (måske) sig selv… hvorfor…

De tågeløse sletter.. er der noget der hedder det..Måske bare en fryd for øjet, så lang det kan række…

Billedet er lånt her… http://www.tinyurl.dk/21018

Joh..man kan vel godt kalde det sådan når, himlen bliver oplyst af, de blinkende stjerne..selv.. når månen er fuld.. er der vel ingen tåge når, man kan skimte den.. Her, sådan ved aften tid.. kan man jo godt støde ind i en tåge næsten helt nede ved, jorden.. Det ligger sig som en dyne hen over den lille sø eller hvor.. der er vådt muldjord.. En lille bro i det fjerne kan vel også fremskaffe lidt tåge og i grunden et flot syn.. Kørte en tur i en radius af 50 km rundt omkring sådan ca. ved Egtved.. Træerne stod flotte i solens stråler og dannede en bue hen over vejen.. Det var næsten et helt eventyr med, en fryd for Øjet.. Farten var ikke noget at snakke om for.. hvad er ikke mere afstressende end.. en lav fart med et godt syn på naturen.. Bøgeskov, iblandet andre stammer sådan lidt med lidt nåle.. Tænkte.. Nu er det snart Jul og de små grantræer skal, lade livet bare fordi vi har taget en tradition til os med, at pynte det op så det står i sin overpyntede og strålende glans. Mon ikke man kan finde et bette grantræ med en klump, fyldt med de vigtige rødder.. så den kan plantes ud i naturen igen.. Håber.. Nej ved at det skal være sådan, man er vel go’ ved naturen ik’..

Bryder mig i grunden slet ikke om Julen mere og dagene op til og efter.. der er så meget der kommer til, at snurre rundt der oppe på første etage.. En tom plads.. midt i det hele og sådan var det ikke for næsten 5 år siden.. Næsten 5 år er gået.. Men det er stadig værst lige op til december og tiden efter nytår.. Nytåret kunne også godt blive glemt.. hvis det skulle stå til mig..men man er jo nød til, at FEJRE midt imellem savnet og de mange tanker.. Kunne det ikke bare snart blive forår.. så tiden der står på spring inden længe bare sådan kunne forsvinde ud i den blå luft..

Men.. man må jo til det, og man gør det sådan lidt automatisk.. bare for at komme igennem de næste måneder.. Prøver at nyde Efteråret bare sådan for, at trække det lidt ud med de ting.. vi ved kommer inden længe.. Måske kan de nye sted, forandre lidt.. på stemningen.. Håber det lidt for der er jo nogle der glæder sig til, at gå en tur rundt om det lille pyntede træ.. Underligt at man kan synge og glæde sig over, at se hvad de pakker ud sådan på kommando.. Man kan meget, hvis man selv vil og jah..det vil jeg.. når dem jeg elsker er samlet, minus en… En dag, inden ret længe er altid den sværeste.. Lige den dag, kan man ligeså godt hive ud af kalenderen.. Minde dag nej..det var djævlens værk.. men vi kommer igennem den, i samlet flok.. Bliver nød til at hive op i mine tanker.. og tænke på noget andet.. Det er der naturen komme ind.. Det hjælper bare, at være i den, når tiden lister sig lige så stille tættere på..

Mange gange ville man ønske at man kunne stå ved havet..lade vinde og bølgernes kraft fjerne smerten og savnet.. Ønske.. de små sandkorn tog det hele med sig.. når bølgen atter fandt ud i havet.. Men det er kun en drøm som, man ved aldrig kan gå i opfyldelse.. Tankerne får frit spil ved hver trin, man sætter i det fugtige sand.. man vender sig om og ser aftrykket forsvinde.. Ønsker igen.. men, ved det godt.. Ville ønske, at havet lå, lige udenfor min dør.. Skoven har den samme effekt når.. tankerne skal tænkes igennem.. Tænk at mennesker ikke kan se.. at de små ting i hverdagen..jah..dem man går og bliver lidt emsig over.. ingenting betyder hvis.. man sådan rigtig tænker efter.. Livet er for kort, hvis man kunne tænke lidt bagklog.. og helst inden det er forsendt.. Alting kan ske i et split sekund.. måske når man ikke at fortælle de tre små ord..inden og hvis… bare lige en tanke… 

Tågen var ikke at se her i dag og Solen lod sine varme stråler finde vej.. En bette tår kop kaffe blev det da også til, lige midt i det hele.. Egentlig skulle turen gå til en større by for, at hente et eller andet modem så, man kunne få klar signal på sit internet system igen.. Den blev da også hentet Og sikke en service.. den blev sørme med, et trådløs system som, bare skulle kunne det hele.. Og ikke i hele to dele, næh.. nej..man er blevet moderne og har fået en tre-i-en.. Eller også er man bare sådan lidt bawetter.. sådan i skyndingen..  Jah..så blev det lige til lidt mere.. volapyk, alt imens de store er til spejder og det lille barnebarn sover.. Og her til morgen virker nettet sørme.. Solen skinner og en helt ny dag kan begynde.. Husk.. De tre små ord og give et smil videre på din vej..man ved aldrig, hvad oplevelsen bliver i det næste sekund..

Bare sidde for, at sidde.. Og så dog…

Fuglene synger eller skal vi ikke skrive fløjter.. En rundsav prøver at bekæmpe sig igennem noget der nærmest lyder som jern.. men det er nok alligevel træ.. som skal i hus inden vinterens komme.. Joh..naboen har travlt og larmen vender man sig efterhånden til.. Barnebarnet som sover sødt i sin barnevogn trods rundsavens underlige lyde.. Kaffen står og damper.. alt imens jeg skriver lidt volapyk på maskinen.. Kald det bare at slappe af inden maden skal på bordet..

Solen har gemt sig bag skyerne og det ser ud til, at der vil komme lyn og torden faktisk en hverdags ting efterhånden, at se og høre.. Regnbuen er også velkommen.. det er så flot igennem regnskyllet der følger med uvejret.. Det er jo ønske vejr.. Sol og varme fra morgenen af og så vand til planterne sidst på dagen eller natten… Det giver så motion til os.. der har græs, at slå med stråforkorteren.. Blomsterne skal lues for ukrudt, lidt flere gange..men bare man nyder, at få jord under neglene såh.. går det nok..

Roserne står med de flotteste blomster, endda i forskellige farver.. det var ikke det jeg plantede i sin tid.. Da var farven dyb rød.. underlig, at de skifter farve fra det ene år til det andet… Sådan er der så meget der er underligt, det må være alt det gen polemik som er opfundet.. Og jah..vi vender os nok til det efterhånden, os der ikke er vokset op sammen med alt det mekanik som, lidt efter lidt overtager vores håndarbejde.. Regnen plaske ned, hyggelig at sidde i tørvejr og høre de mange dryp dryp… Barnevognen er hentet ind i udestuen og hun sover stadig.. Hvor er de yndige når de ligger der, stille og rolig med lukkede øjne… er der noget skønnere end at se et lille nyt liv der er på vej til det voksne.. man bliver helt blød om hjertet og jah.. stolt.. Man har jo været med til at give verden det nye lille individ..

Mange forældre ser gerne, at deres børn får det bedste..bliver den bedste og derved presser dem til, at udføre ting som de måske ikke ville ha’ valgt hvis, det stod til dem selv.. Kommer til at tænke hvorfor ikke lade dem selv bestemme hvad de vil når, de nu skal vælge ” Hvad kan jeg blive” og hvad brænder jeg for..mange gange går den uddannelse til spilde som, de lige fik presset ned over hovedet fordi de finder ud af, at de hellere ville noget helt andet.. Men ok.. en uddannelse er jo vejen og den kan altid bruges når, de skal søge job.. Mon vi voksne kan se ind i fremtiden når vi udbryder, at det lige er den uddannelse der skal til for, at få job om ca. 3 til 5 år fremme i fremtiden.. Jah.. jah.. vi gør jo det bedste vi kan … men det giver vores børn nogle store bekymringer på deres vej.. når det viser sig, at det var i en hel anden retning manglen på arbejdskraften som manglede da..uddannelsen var vel overstået.. Burde vi ikke glæde os over, at det går dem godt, og støtte dem uanset hvad, valg de tager.. Men sådan er livet.. et live fyldt med nye tillægs fag og lærdom.. Og vi må jo konstatere, at man aldrig bliver for gammel til, at lære også selvom man har nået de 80..

Tænker på at livet i grunden er for kort.. Et eller andet sted er man jo bange for at dø.. Sige farvel til alt og ikke se sine børn og børnebørn vokse op.. men det evige live er dog ikke opfundet endnu.. men vi skal alle herfra lige pludselig.. såh.. hvorfor ikke lade nysgerrigheden sejre, kærligheden til livet finde de små smutveje, for man ved aldrig hvad dagen bringer i morgen.. Døden er en underlig ting. Mange gange får det mennesket til at se helt anderledes på alt.. Jah.. der er så nogle der vælger, at give op når, vejene skilles.. en sørgelig beslutning for dem der så, atter mister.. man kan i grunden kalde det for en egoistisk beslutning men nok om det.. Og selvom at livet kan se meget sort ud..så vil der altid være en vej forenden af regnbuen..noget at holde fast i og ved man skal bare turde, at gribe verden med, et lille smil og lidt humor.. Finde den kampånd vi alle er født med..Åh… det lyder så let når man har sådan et sind.. af den lyse.. men alt kan lykkes hvis.. man bare tør, at hive sig op i de små nakkehår og lade lyset skinne trods..mod og medgang.. begge dele kan vist ikke undgås et helt, liv igennem.. Og hvordan kan vi også skelne hvis man ikke møder begge sider så ville det hele jo være en snor lige strækning uden højre/venstresving måske endda.. ganske kedelig.. Livet skal leves og for mange helst to gange for.. at nå det hele.. Hvorfor skal det onde mødes før man får øjnene op.. for alt det skønne og den tanke… livet er ”SGU” for kort til, at skændes.. det gælder især om småting… Husk nu og slå Wc/ toiletbrættet ned.. eller var det op… Dagens Volapyk.. Ja! Måske….

Det er en kunst, AT kunne…

Slappe af med sig selv..at høre regndråberne dryppe jah.. også et tordenskral.. Lade sine tanker vandre sådan lidt tilbage og lidt frem.. vi har jo alle en drøm om, et eller andet vi tror på eller måske endda ønsker os.. Når.. man sådan sidder og tænker finder man ud af, at det liv man har levet nok IKKE kan laves om.. Man bliver nød til, at have det med i den kuffert..lære med og af sine fejl og mangler..for så, at prøve at undgå af stå eller sidde i samme situation som.. nok og for det meste er de” helveder ”man har fået med, på vejen.. Underligt..men mange gange er det de gode oplevelser der vinder.. måske en slags selvforsvar, så.. det bliver lettere at komme VIDRER.. Noget MAGTER endda, at gemme det helt eller næste.. væk.. det gør for ondt at finde frem og så er det nemmere, at finde en hylde i den kommode som, vi alle bære rundt på..

Man..Finder endda og MÅSKE..ud af, at der faktisk er meget man gerne vil nå.. ikke nødvendigvis det, at komme ud og opleve verdenen..nej..der er så meget i lille Danmark som man i grunden ikke har set..  Tankerne kan flyve ud i det blå.. selv fra det sted hvor man prøver, at dyrke lidt grønt og de skønne blomster på.. Glæde sig til, at se sine børn i morgen..sidde og smile når man lige kommer til at læse PÅ, facebook hvad de skriver.. Tænke på hvor tiden dog iler af sted.. et eller andet sted er det jo ikke længe siden, de var små og hjælpeløse..nu kan de alt.. Håber, at de vælger at ta’ bare lidt med fra det, man har vist og lært dem.. Sidder helt og bliver stolt af dem jah.. vil i grunden gerne takke dem for alle de oplevelser man har haft og får med dem.. Børn er en gave som, ikke kan erstattes af noget …!

Nogen gang forstår jeg desværre ikke HVORFOR.. Vi stresser af sted for at FÅ.. gods og eller GULD.. Jah..vi glemmer, at det vigtigste er kærligheden til ”NÆSTE” mennesket som faktisk er meget vigtigere.. Vi Går glip af så meget for tiden går, iler så stærk.. Vi Går.. for meget op i små bagateller som, gør hverdagen træls.. HVORFOR.. skal der sorg eller grimme oplevelser til for, at få os til at indse at livet er meget mere end, at jage af sted, skændes om små ting.. Jah… selv det at finde på HISTORIER om hinanden for, at vise de andre, at vi er de bedste.. nogen gange kan det føles som om, at det er en sport at træde på dem der allerede ligger ned.. Her er det, at FREDEN kan.. være en af årsag til de digtede historier.. for man kan godt vælge freden som en stor del af sit liv.. Men så kommer tvivlen fra naboen.. DER må være et eller andet galt med.. det menneske der gemmer sig der.. bag ved gardinet..

Alle mennesker har brug for fred.. koble fra og bare være sig selv… Tænke store og små tanker for derefter at vågne op igen.. Den familie der kan give hinanden lov til, at dele freden i stilhed uden at stille det spørgsmål ” Er du nu sur igen ” har fundet en meget værdifuld gave jah.. man kan godt kalde det at GIVE sin næste TIDEN… Her har de små sætninger stor betydning.. Det er, lige at vise man er her.. og føle efter om der skal tale til.. lige om lidt og inden længe.. Balance gang imellem dem man omgås.. Det er en kunst at kunne finde melodien … Og føle efter..  

Freden kan også bruges som medicin og få tankerne sat på plads… Kunsten er også at kunne nyde stilheden/ freden til, at oplade til.. dagen i morgen.. Jah..det blev så lige til lidt mere Volapyk i de sene natte timer.. Og Regnen drypper endnu..  

 

Et smukt syn når.. det nu er ved at blive mørkt…

Hvorfor.. bremse op.. når der ligger nogle chancer, lige uden for døren..

http://www.youtube.com/watch?v=DS6g_nfvQTw

http://www.information.dk/215343

Burde vi ikke give os selv de oplevelser der kommer, når tiden er … Tænker vi for meget..så det, at tage et spring, bliver for indviklet.. Når vi lader det falde til jorden, går vi jo og tænker … HVORFOR gjorde jeg nu ikke det , dengang muligheden var der.. Vi vil tænke over det når vi støder på noget der ligner det til forveksling.. bare en lille smugle..

Det behøver jo ikke, at være store ting vi skal tænke over, bare små forandringer..og det behøver jo ikke, at koste en formue..næh det er måske bare en lille oplevelse, som giver solskin.. selv på en grå hverdag.. Det at skulle tage en telefon fra en man ikke har snakket med i lang tid, kan give myrekryb.. Hvorfor ikke bare få det overstået og hvis det er en skideballe man forventer, hvorfor så udskyde denne, balle..  Man kan da ikke få et blåt øje, igennem en ´ledningen og så er man jo fri for, at tænke på den samtale, igen.. Det kunne jo ende med, at man blev overrasket..

Når man lader sine tanker sive ud i alle verdenshjørner.. så kan man jo forstille sig, det værste ik’

Tænker vi for meget, over tingene.. ? Så vi glemmer at leve og nyde tilværelsen.. Vi burde kunne få det hele til, at hænge sammen i en helhed.. Det er ikke rart.. når hverdagen bliver kedelig og det samme, dag for dag.. Vi bliver nød til, at gøre noget selv for.. at få de oplevelser der måske kommer bare vi lader os selv få lov til, at opdage dem.. Nyd livet imens du kan.. Gør de ting du gerne vil.. Det kan også lade sig gøre, når og selvom, at man er to..Der er jo noget der heddet, at mødes på halvvejen og jah.. så er oplevelsen i hus, og hverdagen blive faktisk nemmere hvis,  man giver sig selv lov..

Nomade livet kan godt flettes ind i selv den fastspændte hverdag..det er bare at lette rumpen og give sig selv lov.. 

Hvorfor gå og blive ked hvis man ikke trives hvor man er.. Der er så mange skønne pletter her på denne jord.. OG ja også i lille Danmark..  Og i dag er vi jo faktisk drevet i et nomade liv, for vi må flytte derhen hvor , arb.. gror lidt på træerne.. Børnene tar heller ikke skade af et par flytninger.. de kan jo ligeså godt vende sig til at livet er lidt hoved kuls.. Det er jo sådan det er blevet i årene efter ca. 2000..

Skolerne bliver jo nedlagt så der får de en flytning og hvis man kan tage det med den positive side så går det aldrig så galt.. Jo mere positive vi er, jo lettere er alting.. bare man husker at holde sammen som familie, kæmper for den samme sag om det så er en flytning eller bare en skift af en ny sofa.. Vanedyret skal gemmes lidt væk i nogle situationer.. Konen laver heller ikke frikadeller på samme måde som din mor.. VEL,manden kan måske heller ikke det samme som din far..

Er det ikke også sådan i kærlighed.. vi bliver da heller ikke i noget der er død og borte.. det er jo ikke en skam i dag at ha’ en skilsmisse med på sin vej.. Det kunne jo være, at der blev 4 glade forælder ud af det.. i stedet for to, surmuler.. Men først efter, at man har givet forholdet nogle chancer.. ik’.. Vi har jo også fået den mani, at give op.. Ret hurtig.. hvis der er, bare det mindste, der.. ikke køre på de solbeskinnede skinner, som man jo forventer i et ægteskab.. Alt kan jo ikke være lutter lagkage.. Bare det ku’…!!

Et liv består af mange nødvendige ting.. Søvn/hvile, aktivitet/ spise, Frihed/valg, kærlighed /lidenskab osv.…  

8 timers hvile, mere eller minder for nogle..

 8 timers arb.  Nogle kan nøjes, andre ikke.. også er der de skiftende arb. Tider.

Og 8 timers frihed.. Brug dem fornuftig.. nyd hinanden.. find de gode oplevelser… ta’ og grib de gode chancer.. gerne inden det er forsendt..og med for mange tanker..

Husk.. Julen skulle være en glædens tid… lad ikke, den pokkers stress, ødelægge det..

Vi når det jo nok.. var det ikke sådan sidste år..

Når fjerne er plukket, af anden.. så flyver den jo, ingen steder.. Vel..

http://wapedia.mobi/da/Motivation

Gad vide om det ik’ var dagens, VOLAPYK..  Tænker.. faktisk meget på hvad vi går glip af når vi sætter og hiver håndbremsen.. Mon det er sundt at blive sparket bag i med, lidt velmente råd og opmuntring.. Fra dem vi har tæt på.. Også kaldet familie og venner..

Lad os da.. lufte BABS & NUTTE… Måske lidt for koldt, lige nu…

Billedet er lånt her…

http://www.bgif-bold.dk/diverse/guides/a_aa.shtml

Jah… Sommetider fatter jeg faktisk ikke hvad der får folk til, at rynke på næsen eller kigge erotisk på disse vedhæng… Må jo indrømme, at der findes utallige former og størrelser indenfor de to.. Vi har jo alle nydt, at måtte ligge stille og sutte.. både pige og dreng.. Det kaldes også at spise i flydende form..

 Og vi er alle født med disse lyserøde pletter som har fået anker det samme sted på vores kroppe uanset køn… Så er det jo ligesom om, at det så er to steder der vokser eller skal vi skrive tre… Kvinden vokser foroven og manden forneden.. Og et eller andet sted er det jo sådan, at herren har skabt os… Hmmm.. mon han allerede havde øjne for noget.. som skaber erotiske billeder hos vedhænget, der vokser frem hos manden, når han lige ser et par, komme struttende forbi.. Nogle kalder dem også Patter, Yver, balloner, Gajoler… fyld selv på… nogle vælger endda at døbe og forsikre dem … det må da være nogle værdi fulde kropsdele..

Egentlig fatter jeg ikke, at det skal være sådan et problem.. om vi kan lufte dem ude i det fri og gerne når solen skinner..lige nu har vi nok ikke så stor lyst til, at lade dem flagerne i vinden … den tid er forbi … men der kommer snart og inden længe nogle dage, hvor varmen atter vil give lysten til at lufte vores dertil indrettede mælkejunger, igen..

Hvorfor fnises der i krogene.. i vores skole tid, når dette emne lige bliver taget op.. Noget som er så naturligt, lige fra da vi kiggede frem i lyset.. Tænk at vores medie kan skrive.. side op og side ned om de der bryster … lade forargelsen fylde en hel spalte flade.. endda over flere dage … Hmmm… mon det er medierne der skaber, de forskellige meninger.. negative som positive.. om de må luftes eller ej… Tænk, at der er nogle der kan blive forarget over, at den stakkels mor, som står med et sulten lille spædebarn og vælger at give barnet lidt bryst, på den bænk som står lige for og på vejen hjem… Hvad mon folk ikke tænker.. hvis hun lader barnet skrige af sult … Jah… tanker er vel stadig toldfrie … men man kan jo læse blikket fra dem, som ikke kan tåle..at se et par bryster, når barnet fortæller at nu, er det spisetid…

Nu er jeg jo selv kvinde og kan så-gar-sgu-ikke se… noget forkert i, at få dem luftet … mon det kan være fordi jeg ikke er det andet køn og ikke ser.. noget erotisk i at ælte eller kigge på et par vedhængs beholder på den øverste del af kvindes krop.. der er jeg så lige et svar skyldig… der må vi ha det mandlige svar panel på..

Under mig i grunden lidt … for BABS & NUTTE har været, verdens kendte siden der kom mennesker på jorden og det samme med det lille vedhæng, der dasker rundt og imellem herrens ben.. Også kaldet Gynter eller.. hvad øgenavn den lige har fået i farten…

En blandet landhandel for jah… kig selv..

http://avisen.dk/vi-mangler-ord-for-vores-koensorganer_63001.aspx

 

Tanker en stille aften… TV er dog tændt … men det er kun lyden, der finder frem til.. den lille krog..

Tænker tilbage på tiden som var … tænker frem.. på den tid der vil komme inden længe … en tid hvor man går lidt i stå… Minderne vælter frem.. Atter en Jul… et Nytår skal skydes ind … og tiden som kommer frem i billeder i onde drømme.. Hvordan ved de at det er ved at være tiden lige nu og om ikke så længe … Nogle tanker som man gerne vil være foruden… og man ved at man ikke kan flygte fra.. Ikke at man ikke har dem hverdag.. selv om sommeren hvor solen og varmen giver glæde og ligesom gør det hele lidt nemmere..

 Men dagen og dagene efter… sætter fast og vil aldrig forsvinde… Had og kærlighed.. i en stor pærevælling.. Savnet.. og man lader bare tårerne trille i de sene nattetimer.. stadigvæk.. Ønsker af hele sit hjerte at det er ham der banker på døren eller hans stemme i telefonen.. Ønsker at det hele bare var en ond.. ond.. drøm.. Virkeligheden er svær at fange, når man kun ønsker at det er noget der slet ikke er sket..  Prøver at putte det så langt væk..men der er så meget der kalder en tilbage til virkeligheden igen og igen..

De små ting man har sat på de små steder … som man ikke lægger mærke til men som man ved, er der … Tænker på alt det som er fulgt med … ikke kun for mig nej.. også dem der var meget nær.. de er blevet voksen på rekord tid.. og det har været svært, at forstå for de fleste.. Vi er blevet følsomme og nærværende overfor hinanden … kan mærke når vi skal snakke eller bare forsvinde… Det små hverdags problemer er blevet noget man næsten ikke tænker på.. livet er forkort til, at gøre det og dem til et stort problem.. En dag af gangen jah… måske endda kun en time.. og når vi skilles, er der altid et klem og de tre små ord.. ikke at de bliver brugt i utide … nej de bliver brugt af kærlighed.. Kærlighed til hinanden som gør stærk.. Og det har givet os kræfter til at komme videre… Måske burde jeg slet ikke skrive det her.. men det lindre, at få det ned … på tastaturet…

Nogle mennesker kommer til at betyde meget … andre er smidt langt væk.. Måske et forkert træk..men der er ikke plads.. Nogle få mennesker er kommet tæt.. Nogle har vist at de ikke var værd at samle på.. hårde ord.. jah… måske.. men når de ikke forstå at man ønsker fred i perioder jah… så bliver man nød til, at være hård og sige fra.. Inderst inde ønsker man det jo slet ikke.. men man orker det bare ikke.. Og den periode der står for døren jah.. måske tar jeg sorgerne på forskud.. men det kalder jeg, at være forberedt..at det så viser sig at man er blevet stærkere med tiden.. det er jo en go fremgang.. også kan man jo se hvad vennerne står for… Min familie er mit et og alt og dem der får al min kærlighed først.. Og de venner der forstår nogle ting.. ting som følger med når man får nogle oplevelser med på ens vej…

Sådan, reagere vi mennesker jo forskelligt på glæde, sorg og når der sker noget i vores liv.. Nogle trækker sig tilbage til et bestemt sted.. andre søger fælleshed.. Det vigtigste er bare man beholder evnen til at elske og holde af.. og ikke lade had og hævnen overtage.. Kan acceptere hinanden som man er.. give plads til de forskellige stemninger, der dukker op på og hen af vejen… Det er så vigtigt, at fortælle dem man elsker, at man elsker dem … man ved aldrig hvornår det er forsendt.. Et minut.. kan gøre en stor forskel, på et helt liv..

Disse tanker kom lidt tættere … af dette indlæg…

http://pateren.wordpress.com/2009/10/10/pateren-hvad-lavede-jeg-for-1-ar-og-2-dage-siden/