At miste og lidt om tiden efter..

Det er en voldsom oplevelse, at miste.. den man har kær, elsker, eller holder meget af.. Tiden lige efter.. kan man ikke beskrive med ord og trøst er.. noget man både ønsker og hader, på engang.. Det gør ondt, at snakke om det og man er BANGE for at familie og vennerne får for meget af gråden og den snak om..den sorg, man bære rundt på. Nogen gange Ønsker man at bære den selv og andre gange..  Ønsker man, at kunne skrige ud i verdenen og Håbe, at det hele.. kun var en drøm.. Ønsker..at vågne op og se det menneske sidde lige der foran en.. for derefter i et split sekund, at HUSKE… man ser, aldrig mere.. Man kan faktisk godt sige, at man går i en drømme verden.. både i vågen og sovende tilstand.. jah.. det er ligesom, at der går en hel anden, ved siden af sig og det er ham eller hende, der har oplevet.. DET sværeste… i livet..

Den første tid efter.. er man i en hel anden verden.. man lader som om man er der..men er i en hel anden verden.. Tankerner fare rundt.. prøver at være en del af dem alle… der også har mistet eller er der for at give trøst.. som man også bare ind imellem bare kunne forsvinde..man har kun lyst til at bære sorgen selv.. have de billeder og savn for sig selv.. gemme sig væk man har slet ikke lyst til at der er en levende sjæl omkrig sig.. Begravelsen og forberedelserne er bare noget der foregår.. man er egentlig slet ikke med.. sidder og ser ud i den blå luft, vil bare forsvinde hen i en hel anden verden.. Man er der..men alligevel ikke.. det er fjernt.. men dog så tæt.. Mennesker der knap tør hilse/snakke for, de ved ikke hvordan de skal bære hvis, de kommer til at sige noget forkert … Det er her man vælger nogle fra af sin omgangs kreds.. Hvad skal man bruge dem til hvis de ikke tør at være normal.. Man har jo ikke brug for dem der er svage i netop den til lige efter.. Begravelsen er overstået.. en hverdag nærmer sig.. man lever stadig i en hel anden verden.. Røre i sovsen uden at smage.. man er nærmest ligeglad.. skraller kartofler uden, at ane man har gjort det… Glemmer mange ting … sørger kun for, at man lige er til.. selv konvolutterne orker man ikke, at åbne.. Kan ikke koncentrere sig… Ønsker mange gange, at man kunne gemme alle de ting væk.. som minder en om den sorg, der følger en… nat og dag…

Jeg har glemt nogle år.. som er irriterende nu.. for kan ikke huske de gode ting.. for dem er der jo.. også nogle af i den svære tid.. Familien husker noget for en.. men man sidder bare der som en petot og lader som om man husker.. Griner når de andre husker de gode minder… men kan ikke trylle dem frem.. Man har måske slet ikke lyst til at huske..for så skal man også huske det der ondt.. er bange for at få åbnet så derfor er den nemmere at glemme og gemme det langt væk.. Jah.. sådan er det for nogle andre vil gerne mindes og huske … har billeder fremme på hylderne af den man savner.. Jeg magter ikke, at blive mindet om min engel.. det gør så voldsomt ondt.. måske flygter jeg fra at indse at han er væk.. selv her 6 år efter.. sorgen og savnet forsvinder aldrig..

Har været igennem mange følelser.. had, vrede, grimme tanker.. men kærligheden til dem der ER.. giver energi til at leve videre … man lære, at leve med det.. men lære nok aldrig, at acceptere det… DER mangler EN.. Det er blevet lettere i hverdagen.. men der går ikke en eneste dag, hvor han ikke er i mine tanker.. Hans billederne er ikke fremme eller joh.. et sted er han, ikke et sted der er synligt men.. et sted hvor der er andre små ting han har lavet … Et skridt af gangen.. Albummerne med billeder af ham.. fra fødslen til han blev taget fra os.. samler støv.. men det bliver nok lettere engang, at kigge billeder af den tid der forsvandt.. Og aldrig kommer igen..

Gravstedet … Joh… det er der, hvor hans aske er i den grønne urne.. men for mig er han der ikke … han er her hos os. Og nu.. kan jeg komme på det lille sted, uden der flyder tåre.. et skridt mere.. på savnets vej.. men stadig kan jeg tænke… HVORFOR… skulle du herfra … du havde et langt liv for dig.. Elsker og savner dig min Søn.. som gav dit liv for og til os…

http://hovsasa.wordpress.com/2010/10/22/forskelligheden-i-sorgens-veje-findes-den-nar-man-mister-en-eller-flere-som-man-elsker-og-holder-meget-af/

 

Måske…Bare lige en tanke..

De lange strå svirpede på hendes ben..hun ænsede det ikke,
hun skulle bare ned til vinden.. Føle friheden, høre bølgernes skvulp.. Det var
koldt.. når de nåede hende bare tær men.. også en lindring til de små krads
mærker fra de stive siv.. Hun stod stille, bare lyttede.. Solen stod i
vandoverfladen, der ude i horisonten.. SMUKT..men, det så hun slet ikke.. Hun
bar på, et blødende hjerte, skulle hun..hun gad.. ikke engang, at kigge sig rundt..
En smerte jog igennem hende..den ville ud i vinden.. Hun bøjede sig ned, noget
lå og glimtede der i det hvide sand.. Det var nok en kapsel, der bare var
smidt.. En lyd fangede alligevel hendes opmærksomhed.. En ensom måge fløjt lige
hen over hendes hoved.. Ensom, som hende måske.. Hun kunne atter mærke den
rædsomme følelse som bankede på og ville ud.. Med et.. løftede hun sine arme og
lod et skrig blive slugt af vinden..en tåre trillede ned af hendes kinder.. Og igennem
de våde øjne skimtede hun noget i sandet.. en ring! Hvem havde efterladt den
lige der.. Brudt kærlighed jah..måske.. men var hun ikke, bare ligeglad..hun
kiggede på den, læste det navn der var graveret.. Hun puttede den i lommen..

Mågen vendte tilbage og lod sit skrig lyde atter engang..det
hev hende ud, af den tanke verden, hun befandt sig i.. De mange spørgsmål som
trængte sig på.. Hvorfor’er.. der ikke, kunne svares på.. Inderst inde vidste
hun jo godt, at det ikke ændrede noget.. Tiden kunne heller ikke sættes
tilbage..men, der var jo så meget hun manglede, at sige.. meget de slet ikke
nåede.. Og alle de ord, hun kun hørte halvt.. fra dem der ville hende det godt..var
i grunden ved, at kvæle hende.. De kunne da ikke.. se det oprør jah..eller den storm..
der bevægede sig inde i hende.. Vrede..savn..længsel og så det, at ikke fatter,
at han var væk..væk for evig.. Jamen.. de havde jo lige siddet og lagt planer
for fremtiden.. Hun skal være stærk nu.. Gemme det hele væk.. Hun mærkede det
kolde vand … Hun behøvede ikke, at bede vinden om! mere hjælp.. Hun nåede lige,
at skimte den sidste stråle fra, den smukke solnedgang, inden hun tænkte.. Alt
kan ændres på en split sekund og at Livet er som et blink.. man så håbe, at nå
og opleve inden man blinker.. Tiden læger alle sorg..jah..måske.. Hun måtte bruge
tiden til, at lære og acceptere det skete..lære at leve med det og beholde
minderne. Vide, at den kærlighed de havde, aldrig vil.. forsvinde. Hun var ved,
at bide tunge af sig selv.. men, hun vidste også, at hun skulle videre med sit
liv.. Videre med sit liv..ord.. hun ikke troede, skulle komme ud af hendes
mund..

Hun slentrede stille tilbage.. prøvede, at undgå de små bølger..
Kom til at tænke på HVAD han, mon ønskede hvis, det var hende der var gået
bort.. Ville hun se ham syne hen, leve i længslens og savnets fængsel.. Det var
nok det sidste han ville ønske.. Hendes kærlighed til ham.. ville give ham en
frihed til stadig at leve livet.. se det smukke, der var at finde.. Ønske at
han ville finde styrken til, at overvinde savnet og længslen.. Men hun viste
også, at det er en svær opgave, at sætte på et menneske som.. føler sig forladt
og alene.. Hun var lige ved at glemme.. medlidenhed.. de blikke der blev sendt…
Hvad kunne, hun bruge den til.. Hvis hun kunne, ville hun lade bølgerne bære
den langt ud på havet.. Han har det jo godt.. det ville hun vel også have hvis,
det var hende.. Ingen smerter, ingen sorg eller bekymringer..men! ville hun bytte..nej..
For der var jo stadig nogle, der havde brug for hende.. Det er svært, at sætte
sig ind i det omvente.. Hun valgte at tænke.. Hun ville gøre ham glad..vise at
hun kunne gøre ham stolt..vise at hun kan og vil lever videre med ham i
minderne..

Inden hun satte nøglerne i tændingen.. måtte hun lige vende
en tanke.. Hvorfor valgte skæbnen lige at tage ham.. Hvorfor var han på det
forkerte sted, på det forkerte tidspunkt.. NEJ ikke flere ”hvorfor”.. det
ændrede jo ingenting.. Han ville jo ikke komme tilbage ved det.. Hun satte
nøglen i.. startede bilen og trillede stille op til vejen.. kiggede tilbage..
Solen var gået ned.. Jeg lover dig, at få et godt liv.. leve livet for os.. og
for dem vi har skabt.. det må blive en ny start og jeg ved nu, at det er det du
ville ønske.. .. Hun ville altid elske ham Og bruge havet når.. smerten og
længslen bliver for tung, at bære..

Når en dør lukkes,
åbnes en anden.. men har vi ikke ofte for travlt med, at ærgre os over den
lukkede dør, at vi ikke end ænser den åbne.. Måske…

Nuuu… er det da ik’ for nowet.. Men..

Uhmmm.. And....

Billedet er lånt her..  http://www.grillguru.dk/forum/viewtopic.php?t=888

Anden.. er steget til, det dobbelte bare fordi det snart er.. den aften hvor, den skal have fyldt rumpen med svesker.. Sikke nowet..de ved hvor de kan stramme garnet..for jah..vi køber den alligevel..for det er jo atter en tradition som er blevet indført her i den lille land… Et eller andet sted er.. det faktisk en aften som jeg kommer til at glemme.. Underligt for holder meget af andesteg og når det nu er en fast tradition og noget der er tilbagevendende hvert år så er det jo noget man ikke burde glemme.. Sidde i hyggens rammer sammen med familien og pille andens kødet fra skroget.. Smagen af det sukker.. de små kartofler er vendt rundt i og så den herlige sovs og rødkål.. Andesteg er jo en herlig ret.. måske derfor vi ikke spiser det så tit..så vi har noget at glæde os til..kan ikke lade være med de kolde ord ” HER I DEN MØRKE OG KOLDE TID AF ÅRET” Og er der noget beder end et stykke kold AND.. dagen derpå og så fra morgnen af..

Godt.. det ikke var i dag, at der skulle tilberedes..for sådan lige pludselig og midt i det hele.. GIK strømmen..stor tumult..kaffe blev LUN.. Tv’et slukket, den bette com ville slet ikke bringe de minutters lærdom som, måske lige var hjælp til lektierne.. Men hele eller næsten hele byen var uden el.. Godt.. Anden med svesker i rumpen ikke var i ovnen og de brunede kartofler begyndte, at klister på grund af varme svigt.. Hvor er vi dog afhængige af det der kommer ud af dåsen og tænder lyset for enhver mand eller kvinde.. Der er lys i lygten lille mor … nåh..det var lige en strofe der kørte forbi.. Men fik da lavet lidt uden for… der var da lidt oplysning til en enkelt streg..der skal jo også være en låge i et stakit..

Tænk.. i morgen kan der forventes lidt sne..jah..det der kommer fra oven af og ligger sig, som en dyne over det ganske land… eller var det mest Nord på… inden længe så kan vi nok regne med, at det kommer i store mængder.. Det lille røde lyn, når nok også lige, at få sko på så.. vi ikke glider i svinget..nej ikke det i Solrød.. Men det er nu det rareste, at kunne stå nogenlunde fast når.. man møder en modkørende i en meget større bil end den der ikke har så lang fra bund til asfalt.. Fint skal det være.. stakittet skal da også forsegles fra jorden og det våde element..så sønnen havde lige nogle sten tilovers..de kommer da lige under så, det ikke går til inden for.. de NÆSTE par år, eller TO..

 Underlig..der skubber sig små jorddynger op de mærkeligste steder selv imellem sten og det bed der er grænsen fra det der skulle ligne en lille græsplæne.. Selv hel inde ved muren kommer der jordforhøjninger.. Men Pyt..den lille fyr skal der også være plads til.. Muldvarpeskud kan man bruge dem i madlavningen..ligesom det vi kan med bambus.. Ja.. ja.. den lille fyr må så bare finde sig i, at jeg går og tramper lidt..man er da god ved dyrene så.. den skal da ikke frys ihjel, når den sådan laver gange med gennemtræk.. Den får lov til at være her.. den kan jo ikke gøre for, at den er blevet født med et, graver gen.. Men den er nu lidt snedig..for den har valgt et sted hvor, den lille regnorm har haft gode vækst betingelser.. Det vrimler nemlig med dem..

Og joh.. er startet på det store gave race..man kan jo ligeså godt få det overstået.. En stor familie kræver stor fantasi.. Det lille sted skal da også mærke.. at det snart er jul.. En dag inden længe skal familien samles for at sende vores engel nogle, store hjerte varme tanker.. Den dag.. er nok den værste, at komme igennem..det vrimler frem med grimme billeder og ripper op i en sorg som ikke kan hele.. Hvor skal vi være taknemlige for at vi kan elske hinanden… røre hinanden..nå hinanden.. Det kan gå så hurtig så der kun er et farvel for evig og minderne, længsel og savn er det eneste.. der er tilbage.. Lyden fra en ambulance..giver mig kuldegysninger..skal tvinge mig selv til, at lade være med, at ringe rundt til dem jeg holder af og elsker..for at vide.. at de er i go’ behold.. Mange ting har ændret sig.. en kamp for at få lavet om.. Det lille kys er blevet en stor ting, at få afleveret.. inden man bruger ordene.. Kan du have en go’ dag og pas nu på dig selv..  Lidt volapyk med andesteg foroven og alvorligheden klang forneden.. Det er vigtigt, at få sagt de tre små ord når de trænger sig på og følt med hjertet.. Man ved aldrig.. !      

Lidt historie..

http://da.wikipedia.org/wiki/Mortensdag

http://www.historie-online.dk/special/mortensaften/index.htm

OG… Nu er det snart Jul… Så er der ikke så længe til.. foråret atter viser sig.. sammen med det lune vejr..

Hjule-Hjerter..Og hvor er det nemt, at købe sig..til duften..af klejner…

Det forlyder, at det snart er den mdr.. HVOR glimmer og de små hjerte skal op og hænge.. Dørene bliver pyntet med en dusk gran og det elektriske lys får plads i haven.. endda i lange meter mål..og til stor gevinst til forsyningsstedet.. En lille nisse sidder og kigger på vrimlen..måske er der sne..måske er det mennesker der styrter forvirrede omkring for, at nå og købe gaverne i go’ tid.. Penge bliver byttet og kommer igennem mange hænder for igen, at blive givet tilbage på den femhundredekroneseddel som juletanken måske kostede..

 Jamen.. hvor skal vi holde Julen henne i år og hvis tur er det, til den julehyggedag som jo er gået hen og blevet en tradition.. Forberedelserne er en kunst.. Nissen sidder stadig og tænker på den risengrød, han skal hente på loftet joh.. Ho.. Ho..han har da også en masse munde, at mætte.. Der er nemlig tid til nissebørenearbejde i den lille hule.. bygget ind i en klippe og ikke på grønland mere.. nu er det vist, Norge eller Sibirien.. Men de små nissehuer eller det der er under, skal da samle de små di-bi-dutter så.. der kan blive julegaver til alle.. på samlebånd.. Hvad med de mennesker der bor på gaden.. får eller bliver der også en lille bid til dem.. Måske bliver det som den ” Lille pige med svovlstikker” Eller har ”Den varme seng” plads til alle.. Har hørt at der mangles sengetøj i form af dyner eller hvad de nu.. kan PUTTES i, når frosten tar til..

Vil i grunden slet ikke tænke i de baner for det eneste jeg ønsker mig til Hjul..er et skønt forår.. Jeg hader de kolde fingere og de store dynger der skal skovles væk i lange baner, tæerne bliver lukket inde i store støvler og jakken hænger tung som bare f….. En lille flue har forvildet sig hen på mit skrive bord..det er næsten som om den siger lad være med at slå mig.. jeg er den eneste der kan minde dig om at der lige har været nogle måneder med høj sol og varme.. Bladene på træerne var grønne og ikke som nu… fløjet lige hen i vinter dyngen for at blive til muldjord..jamen det er jo genbrug.. Fluen lever endnu.. Og de lyse sommer aftner er langt borte..hele og ca. 5 mdr.. Med vintertid.. Og inden længe er alle tagene ens..

Tid til rotter og mus finder et lille hul i de opvarmede huse..men fluen er der fred for næsten..der er jo lige den ene, der flyver endnu.. De firbenet får salt på deres poter..de skal jo luftes.. Bilerne ruster for det er tid, for salt bilen kommer rullende forbi.. Og sneen vælter ned..Mon det bliver i lige så stor mængde som sidste, og her i år.. Synes faktisk, at det føles som var det i går. En liflig DUFT af klejner, pebernødder og den lune AND ligger dybt i hukommelsen.. Den tallerken der kommer til at stå tom.. er med i tankerne og vores alles hjerter.. Den hånd der mangles når, dansen skal trædes, Julesalmer synges uden, den stemme… som gjorde familien til en helhed.. Det bliver slet ikke nemmer, med tiden..der er så meget, der henter og bringer minderne frem.. Hvor ville jeg gerne Ønske… Ved det.. Et ønske der ikke kan, blive opfyldt..

Du bliver stærk af modgang.. Og hvis man prøver, at se frem til bare.. lidt lys, på fremtiden.. Der findes jo meget, at glæde sig til og over.. Glæden ved, at give, sit hjerte til dem man elsker.. hænge det lille hjerte på juletræet..sætte stjernen i toppen.. Men det er bare ikke som før.. Underligt, at være så let til tåre.. her i de mørke og kolde måneder.. Ikke underligt.. jeg ved jo, at der er en grund.. Er det mon derfor.. man finder på de mærkeligste ting.. Ting, som kan sætte tankerne lidt i ro.. Fluen sidder stille..skulle man..nej.. gør det ikke.. Måske.. er det netop den, der giver føde til.. de ny uklækkede fugleunger som, kommer til næste år..

Tiden går og vi går med.. Mange ting forandrer sig.. ingen ved, hvad der sker.. Hvordan vil verden se ud..bare om et par år.. Må man være bange for det, man ser og har i vente.. Eller skal man bare glæde sig, over, næsten det hele.. Svært indimellem..når man ser, hvad der sker rundt omkring.. Hvorfor bruge tiden på, at nedgøre andre..vi har jo.. alle begået nogle fejl..nogle har bare svært ved, at se det, hos sig selv.. At skændes er spildtid..når man kan bruge talen i et venlig og forståelig sprog.. Men det kan være svært, at nå ind til det menneske der kun har lært, albuens egoistiske tildens.. Det er en kold tid.. som vi lever i.. alle går rundt og fryser… Tilgivelse kan lette, men det kan også være svært, at give eller finde.. Volapyk.. jah..måske.. Tiden læger alle sorg.. et ordsprog som.. ikke helt stemmer overens, eller passer…   

Vridefedt kaldes de vist også..

http://www.julelege.dk/opskrifter/julekager/klejner.htm

Forskelligheden.. i sorgens veje..findes den.. når man, mister en eller flere som.. man elsker og holder meget af..

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=2505

Er der en opskrift på hvordan man SKAL reagere og tackle årene efter? Er der en grædekone, der kan træde til når.. man ikke har flere tåre.. men stadig er ulykkelig og gerne vil have sorgen ud.. Må man gemme på det hele uden, at få at vide at det ikke er sundt.. Kan man få den hjælp, man behøver eller skal man bare gå.. med sorgen og længslen gemt langt inde i sjælen.. Må man grine og have lidt hygge.. uden.. der bliver kigget skævt.. Må man stadig gå i SORT.. selvom det er år siden, man sagde farvel… Må man..Må man.. Må man.. Mange tanker dukker op.. Man vil jo heller ikke være den besværlig, der belemre et andet menneske med talen om sorgen for 117. gang… Spørgsmålene er mange og tror i grunden ikke, at der er en opskrift.. Ligesom en fødsel ikke er ens..så er døden og dens årsag så forskellige.. Sorgen! Vi.. bære på, har også mange vinkler..og Jah..man lære, at leve med den, med tiden..men den forsvinder aldrig..

Billeder dukker op, minderne bliver stærkere.. mere eller mindre i perioder.. Mindedagene er de sværeste at komme igennem. Julen, fødselsdagene, jah.. alle højtiderne hvor man var samlet.. Oplevelserne som man havde, bliver man mindet om..når man står i en oplevelse der bare minder lidt om eller fra det man var sammen om.. Billeder dukker op når man lige skimter noget..som kan minde om en tid eller ting som man havde sammen.. Nogle prøver at undgå at blive mindet for det gør for ondt.. Billeder gemmes væk.. selv den lille tegning som var en af de sidste ting man fik.. Noget bliver så betydningsfuldt at man bliver helt panisk for at miste..så man bliver nød til, at gemme det så langt væk for, at være sikke på, at det ikke går i stykker eller bliver lånt..

Følelsen af, at være ensom og forladt..selvom at der er familie eller venner omkring en og at man ved at de er der.. kan mange gange ikke være nok til, at lindre den sorg som man bære på.. efter man har mistet.. Humøret kan forandre sig og mange gange forstår de der er nær ikke at det ikke er fordi man er i dårlig humør men at man bare tænker og længes …

Måden man mister på har også en stor betydning for hvordan man bære sorgen.. Man kan hade det menneske(r) der måske har forvoldt denne sorg i familien.. To følelser der bliver blandet sammen og måske er der børn som man skal vise kærlighed og tage sig af samtid med.. Ens styrke skal være enorm hvis man skal bære rundt på det hele og fordele hele følelse registeret ud.. Man kan så vælge at glemme sig selv.. gemme det der gør mest ondt langt væk.. Bare for at få lidt af hverdagen til at fungere.. Ens funktion bliver næsten automatisk.. Hjernen ved hvad retning en grydeske skal røre.. man arbejder tankerne væk for ikke at kommet til at sidde og tænke.. Egentlig tror jeg, det er sundt, at tage skovlen i hånden og grave nogle store huller når.. sorgen er størst.. hvis man da.. har energien som ligger på nulpunktet.. når sorgen er størst.. Nogle vælger også, at skrive sig ud af det hele.. Og det hjælper, at skrive sig ud af og med de mange følelser, der mærkes, måske med og i sprogets forklædning og ord vendinger så man, næsten skjuler, hvad det er man skriver.. Nogle vælger, at skrive breve, andre dagbog.. men det er en stor ting bare det, at få det ud.. Det linder på den smerte man, bære rundt på..

Og når man tænker efter er der vel ikke et eneste menneske der ikke kommer til at mærke sorgen ved at miste.. men måden man mister, er så forskellig.. Det eneste menneske der måske undgår at mærke sorgen er det barn som kom alt for tidlig ind i døden.. men sorgen er den største og den der gør mest ondt for de forælder der mister.. Hos nogle der mister, bliver det svært at knytte sig til nye.. for angsten for at miste bliver forstærket så man fortrækker at smide væk og glemme sig selv i kærligheden som man får indprentet at der stadig findes i fremtiden.. Men angsten er større end lysten til at binde sig.. fordi angsten for at miste overvinder modet til at knytte nye bånd.. Det kan skabe frustration hvis det er den som man troede var den eneste ene i hundrede år..der gik bort.. og derved besættes af at søge..men der findes ikke den eneste den enes erstatning.. Børn kan aldrig erstattes.. det vil altid blive ved med, at være uerstattelige timer som bliver væk og der vil, aldrig kommer flere. Ordet, hvis nu og hvordan mon.. vil man spørger sig selv om igen og igen.. men finder intet svar.. man har KUN de minder, man nåede at få… Og spørger (måske) sig selv… hvorfor…

Alting kan gå.. så hurtigt, at det er svært at følge med..Det rammer ikke kun, din NABO..

Vi tager mange gange noget for givet og glemmer helt, at der skal.. kun et sekund til.. for at forandre et liv og de nærmeste.. Man fristes til, at skrive..” som et lyn, fra en klar himmel” og overraskelsernes tid er ikke forudsigelig.. Her kan godt skrive, Godt det samme.. Mange gange vil man gerne kunne se.. ind i fremtiden for, at kunne ændre livets gang.. Gud giver og Gud tar.. Jeg har selv været meget uvenner med ham.. FOR.. HVORFOR.. Et ord! der ikke findes svar på.. Et ord der kan give skyldfølelse.. HVORFOR ?? så eller mærkede, handlede man sådan. Kunne man, have gjort noget så ”lyset ikke blev slukket” eller gjorde et menneske invalid både fysisk og psykisk..

Uretfærdig jah.. sådan føles det når, et menneske går bort i en alt for tidlig alder eller når mor / far, bror/ søster går bort… Døden er der ingen der er herre over..den er skyld i meget sorg / savn for dem, der står tilbage.. Et savn for livet.. et stort tomrum.. Vedkommende mangles i situationer og får minderne til at vælte indover..  Og her har tiden en meget stor betydning.. Tiden læger alle sorg, eller man lære at acceptere, at de ikke er her mere.. Lære at leve med savnet.. af dem vi mister..

Vi kommer alle sammen til, at opleve det at miste.. Her kan det være lige så slemt at miste sin bedste ven..som ligeså godt kan være en af de firbenede.. Det er En hård tid, at komme igennem..  Ens omgangskreds har måske svært ved at forstå, at man har et kæmpe behov for at tale om det.. De samme sætninger bliver sagt igen og igen.. fra dem eller den der har mistet.. Men hver gang hjælper det dem, der står midt i sorgen.. det at der bliver talt om den afdøde.. lindre smerten lidt efter lidt..

 De fire faser i sorgen

1. Chokfasen – varighed: fra få minutter til flere døgn.

Tabet skal erkendes. Den intellektuelle erkendelse. Personen er i choktilstand, og kæmper med at erkende tabet. Denne fase er afsluttet, når den sørgende uden tøven kan bekræfte, at f. eks. dødsfaldet har fundet sted.

At komme til erkendelse af at tabet er sket.

a. Intellektuel forståelse.

b. Følelsesmæssig forståelse.

2. Reaktionsfasen – varighed: fra 4 til 8 uger.

Sorgens forskellige følelser skal forløses. Anden fase er den dybere erkendelse af, at tabet er uigenkaldeligt. Mange mennesker har svært ved at tale om følelser.

At være villig til at opleve den nødvendige smerte. Følelserne bidrager på længere sigt til at rense og læge såret.

3. Bearbejdningsfasen – varighed: ca. et halvt år.

Nye færdigheder udvikles. Personen må se sig i stand til at kunne leve med tabet. Lære at bruge sit netværk, sin omgangskreds. Lære at handle.. på nye måder.

At justere til de nye omgivelser og tilegne sig nye færdigheder.

4. Nyorienteringsfasen – varighed: ca. et halvt år.

Den følelsesmæssige energi skal reinvesteres. Personen må finde nye venskaber, en ny omgangskreds.

At ophøre med at bruge følelsesmæssig energi på et forhold, der ikke længere eksisterer, og reinvestere energien i nye forhold. At sige, farvel. Dette er et lang tids mål, og vil tage mindst et halvt år at opnå.

Man skal også huske at alle reaktioner er tilladt.. når bare de bliver mindre med tiden..

Det rammer ikke kun! din NABO.. Det kunne ligeså godt være dig… Håber det kan sætte nogle tanker i gang.. det er så nemt at ta’ det hele for givet..

Det er smukt at kunne græde og smile sammen.. Venner og familien er, GULD værd når, man har mistet.. Hver lille tåre lindre smerten.. en smerte der ikke kan beskrives med ord.. når man mister den man elsker og holder af…

De værste ord man kan få er.. Du SKAL komme videre.. Er der en tid på! ordet videre.. en sorg SKAL have lov til at ta’ den tid, det tar for det menneske der, har mistet..

Don’t look back.. Use your mask..

Billedet er lånt her.. http://www.despiracy.com/index.htm

Eller måske skulle man, bare for at lære af sine egne fejl.. jah.. også andres, Ikke for, at det hele er fejl..der er gudskelov flest og mest tid med de gode tilbageblik og skønne minder.. Men hvem kan sige sig fri for, at bruge en maske der lige passer til den lejlighed eller måske, gemmer der sig lidt generthed og slet ingen selvtillid bag.. Masken kan bruges til næsten alt…

Men hvad er der så bag den maske..hvem opholder sig der inden under … Et menneske… kan vi vel, godt blive enig om..men hvilket menneske? Kender du mennesket bare ved, at SE.. Næh..der skal ord, viden og så nærhed for, at kunne komme ind under masken… Du spørger måske..hvor lang tid tar det … jah der findes nok ikke et svar, på netop dette spørgsmål… Men her kommer ordets brug og det vi så flot kalder menneske kender til … den ægte kærlighed og så det at kunne stole på.. så kunne det være, at masken bare faldt en smugle… Måske endda helt…

Identiteten bag masken kan jo gå hen og blive en overraskelse.. men for nemhedens skyld er det nemmere, at lade den blive på, så kommer følelserne da ikke uden for tøjet…

Du skal søge job.. Du tænker skal jeg bare være mig.. eller skal jeg tage den høje hat lidt på skrå… den ternede trøje eller habit.. Valget er ikke frit… Tandlægen bliver jo ikke set på, med samme øjne hvis, han var iført dykkerdragt og snorkel.. Masken må heller ikke falde, der skal jo være tillid til den, der skal rode en.. i munden.. Og her kommer Bare lige en tanke.. Hvorfor LUGTER tandlæger ud af munden.. og jah.. det er faktisk ikke engang løgn… Er det eftervirkninger efter gasmasken eller spiser de bare hvidløg alle sammen.. For øvrigt skulle det være sundt, men hvorfor spise det når, de skal stå og puste et andet menneske lige ned i hovedet.. Et side spring, kald det hvad du vil …

Alle eller næsten alle kan, fange masken bruge den til, at skjule den.. de inderst inde er.. selv på skrift kan masken vise karakter.. ikke synligt men, ses imellem linjerne.. Kender du den, der sidder der bag skærmen..kan du se, hvad det er, du dømmer ud fra når bogstaverne ruller ind over skærmen.. Den identitet du læser om, kan både være lille eller høj.. smuk eller måske, BARE den grimme ælling.. Men men men..du kan tage så gruelig fejl, Ord kan skjule meget i historien som, måske endte i et eventyr.. Kan du se mennesket der brugte tanken med, et strejf af fantasi.. drysset med lidt latin og opfindsomhed… Masken er en vidunderlig ting, den kan bruges til, en hvilket og enhver lejlighed..  Nogen er bare bedre end andre..

Masken kan skjule hvad stemning eller følelse messing HUMØR du lige er, netop den dag hvor du burde stå med et stort smil eller hvor stemningen burde være sorgens maske.. Masken kan give dig rigdom hvis du magter ordet samtid.. Tænk hvis man skulle stå på en talerstol og fremsige noget man slet ikke troede på.. uden maskens brug, kunne det slet ikke lade sig gøre.. Ord kan manipolere, det samme kan masken.. Hvis man magter maskens mange ansigter.. Kan man grine på kommando..jah.. og de samme muskler bruges til maskens mange udtryk.. Sæt hovedet lidt på skrå og du vil ligne en uskyldig, eller sæt næsen i sky og du ligner en der ikke kan hilse.. Masken kan skjule lidelser som øjet slet ikke fanger og ord ikke kan skjule..

En åben mund kan.. betyde sult eller BARE skriget efter… forståelse og kærlighed. Godt masken kan formes og skjule, alt godt samt ondt.. Man er kommet langt hvis, man bare tør, at være sig selv.. vise hvad der er inde bage masken, med de mange ansigter… Og stole på sig selv… Men ikke glemme, at der stadig findes næstekærlighed uden albuer og store fodsåler… VOLAPYK.. jah.. men masken eksistere hos os alle.. Don’t look back… men glæd dig til i morgen og sig du kan… En positiv tankegang kan, vende selv.. de mørke masker.. 2 ret og EN vrang… Er vejen frem.. Af modgang, bliver man stærk…  

Tanker en stille aften… TV er dog tændt … men det er kun lyden, der finder frem til.. den lille krog..

Tænker tilbage på tiden som var … tænker frem.. på den tid der vil komme inden længe … en tid hvor man går lidt i stå… Minderne vælter frem.. Atter en Jul… et Nytår skal skydes ind … og tiden som kommer frem i billeder i onde drømme.. Hvordan ved de at det er ved at være tiden lige nu og om ikke så længe … Nogle tanker som man gerne vil være foruden… og man ved at man ikke kan flygte fra.. Ikke at man ikke har dem hverdag.. selv om sommeren hvor solen og varmen giver glæde og ligesom gør det hele lidt nemmere..

 Men dagen og dagene efter… sætter fast og vil aldrig forsvinde… Had og kærlighed.. i en stor pærevælling.. Savnet.. og man lader bare tårerne trille i de sene nattetimer.. stadigvæk.. Ønsker af hele sit hjerte at det er ham der banker på døren eller hans stemme i telefonen.. Ønsker at det hele bare var en ond.. ond.. drøm.. Virkeligheden er svær at fange, når man kun ønsker at det er noget der slet ikke er sket..  Prøver at putte det så langt væk..men der er så meget der kalder en tilbage til virkeligheden igen og igen..

De små ting man har sat på de små steder … som man ikke lægger mærke til men som man ved, er der … Tænker på alt det som er fulgt med … ikke kun for mig nej.. også dem der var meget nær.. de er blevet voksen på rekord tid.. og det har været svært, at forstå for de fleste.. Vi er blevet følsomme og nærværende overfor hinanden … kan mærke når vi skal snakke eller bare forsvinde… Det små hverdags problemer er blevet noget man næsten ikke tænker på.. livet er forkort til, at gøre det og dem til et stort problem.. En dag af gangen jah… måske endda kun en time.. og når vi skilles, er der altid et klem og de tre små ord.. ikke at de bliver brugt i utide … nej de bliver brugt af kærlighed.. Kærlighed til hinanden som gør stærk.. Og det har givet os kræfter til at komme videre… Måske burde jeg slet ikke skrive det her.. men det lindre, at få det ned … på tastaturet…

Nogle mennesker kommer til at betyde meget … andre er smidt langt væk.. Måske et forkert træk..men der er ikke plads.. Nogle få mennesker er kommet tæt.. Nogle har vist at de ikke var værd at samle på.. hårde ord.. jah… måske.. men når de ikke forstå at man ønsker fred i perioder jah… så bliver man nød til, at være hård og sige fra.. Inderst inde ønsker man det jo slet ikke.. men man orker det bare ikke.. Og den periode der står for døren jah.. måske tar jeg sorgerne på forskud.. men det kalder jeg, at være forberedt..at det så viser sig at man er blevet stærkere med tiden.. det er jo en go fremgang.. også kan man jo se hvad vennerne står for… Min familie er mit et og alt og dem der får al min kærlighed først.. Og de venner der forstår nogle ting.. ting som følger med når man får nogle oplevelser med på ens vej…

Sådan, reagere vi mennesker jo forskelligt på glæde, sorg og når der sker noget i vores liv.. Nogle trækker sig tilbage til et bestemt sted.. andre søger fælleshed.. Det vigtigste er bare man beholder evnen til at elske og holde af.. og ikke lade had og hævnen overtage.. Kan acceptere hinanden som man er.. give plads til de forskellige stemninger, der dukker op på og hen af vejen… Det er så vigtigt, at fortælle dem man elsker, at man elsker dem … man ved aldrig hvornår det er forsendt.. Et minut.. kan gøre en stor forskel, på et helt liv..

Disse tanker kom lidt tættere … af dette indlæg…

http://pateren.wordpress.com/2009/10/10/pateren-hvad-lavede-jeg-for-1-ar-og-2-dage-siden/

Hovsa / Det gør Ondt… En smerte der ikke kan beskrives..

Nogle gang er det bare nødvendig at få ryddet op i sine gemmer… nogle steder man prøver, at undgå … for det kan give grimme minder… Sådan en dag blev altså i dag… Billeder dukkede op… Aviser fra dengang.. og jeg har prøvet, at undgå det hele … bare gemme det langt væk som om det aldrig er sket… Øjne falder på det ene efter det andet … skulle man ikke bare ta’ det hele og gemme det langt væk… for skille sig af med det gør så forbistret ondt.. Smerten jager i maven..små stød.. kroppen reagere ved at give sig til at ryste.. man kæmper som en vild for at holde det tilbage… vil ikke have det frem … er bange for de smerter det giver når man engang slipper… Slipper alt det onde der sidder og gemme sig lang tilbage i sit hoved…

Man ved jo godt at man skal igennem det … igennem kan man jo ikke engang sige..for det kommer man aldrig.. Men man prøver, at forstille sig at det er en hel anden der har oplevet det, man har.. Tænker på dem man har.. prøver at glemme igennem dem… det er en kamp..man ved det gør ondt, hver gang man støder på minderne, fra dengang.. Hvorfor lader man ikke bare de papir ligge i deres gemmer.. billederne.. tøjet.. de små tegninger fra hans hånd.. hver lille ting har sin plads, men ikke lagt i orden… nok nærmest som det blev lagt i tiden efter.. Det første mesterværk i svejsning.. har fået sin lille plads..ikke synligt men det er der og jeg ved det..har sat et lille billede..ikke synlig men jeg ved det er der.. Bodum krus som jeg fik af ham i julegave..må ikke røres for vis de gik i stykker..

Vi snakker om ham når vi er sammen..men kun i brudstykker og ganske kort.. det gør for ondt.. Tiden går hurtig.. men står alligevel stille.. sommetider føles det som om det var i går.. andre gange som om det slet ikke er sket.. Det føles som om han stadig er her.. står og banker på døren.. Mor har du lidt ekstra i køleskabet.. og så med det skæve smil … som er ved at vende tilbage som billede i stedet for.. hvor han lå og gispede efter vejret.. Det lille smil han sendt mig i kapellet.. næsten som han ville sige..det skal nok gå mor… vi ses jo igen engang.. Den værste tid på året er kommet tidligere end den plejer..hvorfor, skulle jeg også ordne i de papir gemmer.. Det lyder måske underligt..men der hvor jeg har ham tættest.. er når jeg sidder ved min Computer.. der brugte han meget tid.. Måske er det en forstilt kommunikation af himmelbilleder..han er jo min stjerne søn

Sidder og bliver vred … gal.. ked af det .. for vi har jo ikke bare mistet ham ..nej hele vores tilværelse er lavet total om.. Hans søstre og brødre har ikke fået lov til at være børn..de blev voksen på rekord tid.. og det har voldt dem mange problemer i skolen.. Råbende mænd har de svært ved.. Koncentrationen svigter dem tit.. to af pigerne har det svært når de skal være steder med mange mennesker.. det samme har jeg..det har vi så lært at hjælpe hinanden ved.. vi er altid sammen når vi skal noget..selv det at ta’ ud at handle kan være svært … Man har bare en trang til at komme ud i det fri.. så man ved at man kan komme væk i en fart..

Når man så støder på et menneske der ligne lidt ham.. der tog min søns liv.. så er man ved at gå i sort..benene ryster og det løber koldt ned af ryggen … Røde biler kan give et gib i en.. selv et pitabrød kan give kvalme.. Nogle dage orker man ikke engang, at snakke med andre lader bare telefonen ringe..tænker kan de da ikke bare fatte at jeg ikke gider.. Godt der findes ægte venner..som ved jeg ikke er sur når de måske kommer ubelejligt nej det er nok forkert at skrive … men at jeg simpelthen ikke orker det..ej heller ikke telefonen.. Har smidt mange venner væk… uden i grunden, at ville det… men der var bare ikke plads.. børnene kom i første række og heldigvis..for hvis de ikke havde været her … så havde jeg nok ikke orket der til hvor vi er nu..

Når man har sådan noget i bagagen..så fatter man ikke, at folk på bloggen har TID… til, at skabe en dårlig stemning… Der burde være plads til alle.. også deres personlige meninger.. Før man får set sig om.. kan det være forsendt, at give en fremstrakt hånd… og ta’ imod…

Kald mig bare for Fru konfliktsky… måske vælger jeg bare, at bruge TIDEN til, at VÆRE… Overlevelse på fred… mennesker og mennesket imellem …

Ps.. Tuna du behøver ikke, at ringe.. det hjalp at få skrevet…

 

Hovsa / Er vi ved at få øjne op for, at der skal være plads til.. minder om dem vi har mistet.. ude i den cyber verden..

Det kunne ligeså godt være en kvinde ELLER et BARN..

 Billedet er lånt her http://www.tinyurl.dk/5570

Og http://mindet.dk/  Er et af de steder, hvor man kan læse om dem, der har valgt, at taget afsked med denne verden..

http://www.ltn.net/T/Idioma/Dansk/Samfund/D%C3%B8den/Mindesider/

Dette sted kan man komme af med sine tanker. Sende små beskeder til hinanden, med et par trøstende ord. Nogle bruge dette sted til, at komme i kontakt med dem de har mistet … tænde et lys og skrive dagens hændelser så man kan føle, at de er med.. Selvom at de ikke er tilstede på det fysiske plan.. Men det er for nogle, meget mere nærværende end, at tage turen ned på det lille sted hvor legemet er begravet..

Nogle psykologer mener endda, at det er en god måde at få bearbejdet sin sorg..

Skrive sin sorg ud på de minde sider der er.. Ligge billeder og små film ud som kan være med til, at give dem der har mistet noget, at holde ved omkring den person de ikke kan give det klem.. de gerne ville kunne gøre.. Det kan give en form for erstatning for nogle af de tanker og følelser man går rundt med..at skrive sin sorg ud har hjulpet mange i den krise, som det giver at miste en af sine kære..

Venner og familie kan følge med i disse tanker der opstår, når forælder mister et af sine børn.. også selvom at der er lang afstand imellem dem, helt geografisk..

I andre lande har det været muligt i længe, at mindes dem man har mistet. Nogle har specialiseret sig i at hjælpe med at ligge en side op om den afdøde.. Hjælpe med at opsætte siden, måske med en melodi som kan høres imens man mindes og kigger på de billeder der er lagt på denne sid, om den man har mistet og elsker.. Man kan sidde i ro med alle sine tanker, sin sorg, og føle et samvær på et plan som, måske for nogle føles mere naturligt end på en kirkegård..

Det er måske også på vejen til, at det bliver almindelig at tale om døden, ligesom det er når man bliver født.. Når man har mistet, har man måske et stort behov for, at tale og skrive alle sine tanker ud.. og det kan man ikke, hvis døden er et tabu hos os mennesker.. Og det hjælper, at føle en slags nærvær ude i den cyber verden og her er Internettet et godt værktøj for disse tanker og den sorg, krise der følger med når man mister et menneske, man holder af og elsker…

Så et stort tak… til dem der har opbygget disse sider, som kan hjælpe så mange igennem en sorg…

Det kan også være en stor sorg at miste sit kæledyr …

http://dyr-natur.danskelinks.dk/diverse/dyrehimlen.asp