Forskelligheden.. i sorgens veje..findes den.. når man, mister en eller flere som.. man elsker og holder meget af..

http://www.24.dk/article.jsp?articleId=2505

Er der en opskrift på hvordan man SKAL reagere og tackle årene efter? Er der en grædekone, der kan træde til når.. man ikke har flere tåre.. men stadig er ulykkelig og gerne vil have sorgen ud.. Må man gemme på det hele uden, at få at vide at det ikke er sundt.. Kan man få den hjælp, man behøver eller skal man bare gå.. med sorgen og længslen gemt langt inde i sjælen.. Må man grine og have lidt hygge.. uden.. der bliver kigget skævt.. Må man stadig gå i SORT.. selvom det er år siden, man sagde farvel… Må man..Må man.. Må man.. Mange tanker dukker op.. Man vil jo heller ikke være den besværlig, der belemre et andet menneske med talen om sorgen for 117. gang… Spørgsmålene er mange og tror i grunden ikke, at der er en opskrift.. Ligesom en fødsel ikke er ens..så er døden og dens årsag så forskellige.. Sorgen! Vi.. bære på, har også mange vinkler..og Jah..man lære, at leve med den, med tiden..men den forsvinder aldrig..

Billeder dukker op, minderne bliver stærkere.. mere eller mindre i perioder.. Mindedagene er de sværeste at komme igennem. Julen, fødselsdagene, jah.. alle højtiderne hvor man var samlet.. Oplevelserne som man havde, bliver man mindet om..når man står i en oplevelse der bare minder lidt om eller fra det man var sammen om.. Billeder dukker op når man lige skimter noget..som kan minde om en tid eller ting som man havde sammen.. Nogle prøver at undgå at blive mindet for det gør for ondt.. Billeder gemmes væk.. selv den lille tegning som var en af de sidste ting man fik.. Noget bliver så betydningsfuldt at man bliver helt panisk for at miste..så man bliver nød til, at gemme det så langt væk for, at være sikke på, at det ikke går i stykker eller bliver lånt..

Følelsen af, at være ensom og forladt..selvom at der er familie eller venner omkring en og at man ved at de er der.. kan mange gange ikke være nok til, at lindre den sorg som man bære på.. efter man har mistet.. Humøret kan forandre sig og mange gange forstår de der er nær ikke at det ikke er fordi man er i dårlig humør men at man bare tænker og længes …

Måden man mister på har også en stor betydning for hvordan man bære sorgen.. Man kan hade det menneske(r) der måske har forvoldt denne sorg i familien.. To følelser der bliver blandet sammen og måske er der børn som man skal vise kærlighed og tage sig af samtid med.. Ens styrke skal være enorm hvis man skal bære rundt på det hele og fordele hele følelse registeret ud.. Man kan så vælge at glemme sig selv.. gemme det der gør mest ondt langt væk.. Bare for at få lidt af hverdagen til at fungere.. Ens funktion bliver næsten automatisk.. Hjernen ved hvad retning en grydeske skal røre.. man arbejder tankerne væk for ikke at kommet til at sidde og tænke.. Egentlig tror jeg, det er sundt, at tage skovlen i hånden og grave nogle store huller når.. sorgen er størst.. hvis man da.. har energien som ligger på nulpunktet.. når sorgen er størst.. Nogle vælger også, at skrive sig ud af det hele.. Og det hjælper, at skrive sig ud af og med de mange følelser, der mærkes, måske med og i sprogets forklædning og ord vendinger så man, næsten skjuler, hvad det er man skriver.. Nogle vælger, at skrive breve, andre dagbog.. men det er en stor ting bare det, at få det ud.. Det linder på den smerte man, bære rundt på..

Og når man tænker efter er der vel ikke et eneste menneske der ikke kommer til at mærke sorgen ved at miste.. men måden man mister, er så forskellig.. Det eneste menneske der måske undgår at mærke sorgen er det barn som kom alt for tidlig ind i døden.. men sorgen er den største og den der gør mest ondt for de forælder der mister.. Hos nogle der mister, bliver det svært at knytte sig til nye.. for angsten for at miste bliver forstærket så man fortrækker at smide væk og glemme sig selv i kærligheden som man får indprentet at der stadig findes i fremtiden.. Men angsten er større end lysten til at binde sig.. fordi angsten for at miste overvinder modet til at knytte nye bånd.. Det kan skabe frustration hvis det er den som man troede var den eneste ene i hundrede år..der gik bort.. og derved besættes af at søge..men der findes ikke den eneste den enes erstatning.. Børn kan aldrig erstattes.. det vil altid blive ved med, at være uerstattelige timer som bliver væk og der vil, aldrig kommer flere. Ordet, hvis nu og hvordan mon.. vil man spørger sig selv om igen og igen.. men finder intet svar.. man har KUN de minder, man nåede at få… Og spørger (måske) sig selv… hvorfor…

Tanker en stille aften… TV er dog tændt … men det er kun lyden, der finder frem til.. den lille krog..

Tænker tilbage på tiden som var … tænker frem.. på den tid der vil komme inden længe … en tid hvor man går lidt i stå… Minderne vælter frem.. Atter en Jul… et Nytår skal skydes ind … og tiden som kommer frem i billeder i onde drømme.. Hvordan ved de at det er ved at være tiden lige nu og om ikke så længe … Nogle tanker som man gerne vil være foruden… og man ved at man ikke kan flygte fra.. Ikke at man ikke har dem hverdag.. selv om sommeren hvor solen og varmen giver glæde og ligesom gør det hele lidt nemmere..

 Men dagen og dagene efter… sætter fast og vil aldrig forsvinde… Had og kærlighed.. i en stor pærevælling.. Savnet.. og man lader bare tårerne trille i de sene nattetimer.. stadigvæk.. Ønsker af hele sit hjerte at det er ham der banker på døren eller hans stemme i telefonen.. Ønsker at det hele bare var en ond.. ond.. drøm.. Virkeligheden er svær at fange, når man kun ønsker at det er noget der slet ikke er sket..  Prøver at putte det så langt væk..men der er så meget der kalder en tilbage til virkeligheden igen og igen..

De små ting man har sat på de små steder … som man ikke lægger mærke til men som man ved, er der … Tænker på alt det som er fulgt med … ikke kun for mig nej.. også dem der var meget nær.. de er blevet voksen på rekord tid.. og det har været svært, at forstå for de fleste.. Vi er blevet følsomme og nærværende overfor hinanden … kan mærke når vi skal snakke eller bare forsvinde… Det små hverdags problemer er blevet noget man næsten ikke tænker på.. livet er forkort til, at gøre det og dem til et stort problem.. En dag af gangen jah… måske endda kun en time.. og når vi skilles, er der altid et klem og de tre små ord.. ikke at de bliver brugt i utide … nej de bliver brugt af kærlighed.. Kærlighed til hinanden som gør stærk.. Og det har givet os kræfter til at komme videre… Måske burde jeg slet ikke skrive det her.. men det lindre, at få det ned … på tastaturet…

Nogle mennesker kommer til at betyde meget … andre er smidt langt væk.. Måske et forkert træk..men der er ikke plads.. Nogle få mennesker er kommet tæt.. Nogle har vist at de ikke var værd at samle på.. hårde ord.. jah… måske.. men når de ikke forstå at man ønsker fred i perioder jah… så bliver man nød til, at være hård og sige fra.. Inderst inde ønsker man det jo slet ikke.. men man orker det bare ikke.. Og den periode der står for døren jah.. måske tar jeg sorgerne på forskud.. men det kalder jeg, at være forberedt..at det så viser sig at man er blevet stærkere med tiden.. det er jo en go fremgang.. også kan man jo se hvad vennerne står for… Min familie er mit et og alt og dem der får al min kærlighed først.. Og de venner der forstår nogle ting.. ting som følger med når man får nogle oplevelser med på ens vej…

Sådan, reagere vi mennesker jo forskelligt på glæde, sorg og når der sker noget i vores liv.. Nogle trækker sig tilbage til et bestemt sted.. andre søger fælleshed.. Det vigtigste er bare man beholder evnen til at elske og holde af.. og ikke lade had og hævnen overtage.. Kan acceptere hinanden som man er.. give plads til de forskellige stemninger, der dukker op på og hen af vejen… Det er så vigtigt, at fortælle dem man elsker, at man elsker dem … man ved aldrig hvornår det er forsendt.. Et minut.. kan gøre en stor forskel, på et helt liv..

Disse tanker kom lidt tættere … af dette indlæg…

http://pateren.wordpress.com/2009/10/10/pateren-hvad-lavede-jeg-for-1-ar-og-2-dage-siden/

Hovsa / Grauballemanden… Husk at dø… det rigtige sted for, at bevare sig selv… BevaringsVÆRDIG.. Er det minder, fra en fortid…

Og når man står og ser dette lille menneske, kan man fristes til at tænke.. Hvad mon der ligger af historie bag ham! Man kan ikke bare vende ham og tro at det står skrevet ned i hans ryg… Næh… her må man tænke sig til et meget kort liv!

http://da.wikipedia.org/wiki/Grauballemanden

Hvad mon du vil blive husket for.. Mon der er nogen der vil vende sig i graven af skam eller har du husket at finde http://hopsa.nationenblog.dk/2009/03/11/hovsa-smilet-om-dine-l%c3%a6ber/

Og blive husket for alt det GODE, du bragte til denne verden…

Har du gjort en go’ gerning i dag?

Har du glædet et andet menneske?

Har du husket at fortælle det menneske der stå dig nær… De tre små ord, eller BARE, det at holde af..

Bare en tanke…

 

Hovsa / Duft eller lugt.. Kan du huske den ?

Nu ved jeg ikke lige hvordan, jeg skal få dufte ned på en skærm… men kan du forstille dig, at familien skal i skoven og det første der møde en, når man åbner døren, er duften fra den sure skovbund eller næsten da… For disse skove, er jo mange gange, plantet op til en hovedvej, eller det der er endnu værre, en motorvejen.. jah..så er det jo nok, duften af benzin os der møder en.. og jah jeg skrev benzin duft..for det er en duft, jeg godt kan li’. Bare det, at hælde diesel på vognen.. så er DUFTEN der jo.. lige op i ansigtet..  Og når man så.. lige står i duften, kan man godt komme til, at mindes de gode gamle dage, hvor man sad på en traktor og fik den mørke os.. plantet så pænt i sit hoved … Det var tider , dengang..

Hvem kan ikke huske duften eller lugten (her tænker jeg på den ost, ens mor kunne finde på, at putte på sit rugbrød) fra sin madpakke da man gik i skole.. Banan madden.. Agurken.. Som endda var blevet blød af, at ligge oven på leverpostejen.. så kan man lige diskutere om det nu også var, en lugt man gerne vil huske igen.  Hvad så med lugten.. fra æggemadden?

Hvad med forårets blomster.. duften fra det nyslåede græs.. Ikke at glemme havets saltede vinde.. Og når og hvis man får disse lifligheder op i sit næsebor, kan man godt komme til at mindes mange ting.. ”Lugten” fra landet..får en til, at tænke tilbage på sin ferie eller da man tog springet, oppe fra høloftet og ned i kornet..som stak ubehageligt bagefter..

Hvad med den buket Rosen, du fik på et tidspunkt.. husker du ikke den, når du stikker næsen ned i en rose fra haven..

Noget af det, man oplever mange år efter.. hvad dufte angår, kan såmænd bare være, duften fra det nyvaskede sengetøj, som så giver tankerne et skub tilbage, til ens barndom.. Hvor vor mor.. stadig hængte tøjet op på en snor, i den friske luft..

Og nu skal det hele jo ikke dreje sig om dufte næh… der er jo også noget der lugter grimt og det kan også give minder, men nok ikke de mest positive indsnus… i sine næsebor.. Noget jeg hader mest er når parfumeduften breder sig i køen når man skal betale ved kassen.. Og tænker tit på hvorfor de mon sætter et stativ af nybagt brød lige ved siden af.. Mon duften kan få en til at købe en tørkage eller et franskbrød?

 Billedet er lånt her  http://www.tinyurl.dk/5764

 

Hovsa / Tiden…..————–>

  Billedet er lånt her… http://hesselhof.dk/g11

Tiden er det, der har været siden viserne på dit ur viste at det var for to minutter siden … den har lyd tik – tak eller ding – dong og den flyver af sted … ikke noget du kan se, og så dog. For du har udrettet noget i de minutter, der fløj af sted.. Du er blevet ældre… har måske endda, fået et nyt job eller er blevet forelsket..

Tiden er noget, du ikke kan få tilbage, ikke noget du kan opleve igen eller jo.. i dine drømme og minder kan du. Men ikke sådan som et håndtryk eller den tid, du brugte på at kigge dig selv i spejlet..

Nogle ønsker sig tilbage, til den tid som var..måske fordi, at lige netop i denne tid, følte man at der var held og lykke og ikke krig og bedrag.. Tiden skifter måske fra noget godt til noget, der ikke vil huskes. Tiden længe leve, selv efter din død

Tiden kan ikke sammenlignes med det vand, der løber fra din hane.. for der ved man aldrig hvornår bundproppen ryger.. Måske på grund af forurening eller der bare ikke er mere i undergrunden, lidt det samme som den råolie man finder..

Tiden er noget som var.. Glemte du, at nyde nuet? Skal man ta’ tiden alvorlig måske ta’ et billede for, at være herre over tiden..billedet du tog, var jo netop i det sekundt som du oplevede og lige i dette sekund hvor du trykkede på udløseren, til det minde du kan kigge på og til efter tiden der gik fra du trykkede til du tog minderne om den svundne tid frem fra skuffen igen..

Tiden har eksisteret i uendelighed, måske endda noget af det første der blev født.. solen, månen, stjernerne og jah… hele vores system har bidraget til, at tiden gå og går og vi kan ikke andet end bare følge med..

Tiden! forandre sig fra dag til dag og det gør du også.. Har man tid til, at smide og rutte med tiden? For vores tid er jo begrænset, altså det evige liv, findes det når vi taler om kød og blod.. Det lille tids interval, du er blevet tildelt, var måske noget ”Du” skulle tænke på.. for i grunden er det ganske kort… Så.. hvorfor bruge det til at bekæmpe hinanden, i stedet for at huske at kærlighed kan huskes med hjertet, som næsten har den samme lyd, når tikkeværket siger.. tik – tak eller ding – dog..

Huskede du, at nyde tiden som forsvandt og er du klar til tiden i morgen og husk.. man ved aldrig hvornår den slutter og et nyt begynder.. Et nyt lille liv som skal leve i tiden som var.. begynder.. og slutter.

Kan du huske der var engang, eller er den bare, fløjet af sted? Er tiden bare noget som vi tar for givet, jah.. for det er en af de ting, vi som menneske ikke kan stoppe, men vi kan være med til at den tid som var, bliver noget, som vi gerne vil huske og mindes.. Men det kan også være en tid.. vi gerne ville glemme..

Så husk at nyd den tid der kommer, du ved aldrig hvornår det vender og siger TAK-TIK eller Dong – Ding Og der er ingen fortrydelsesret, for tiden løb af sted og den.. vender sig ikke om og siger undskyld.. for tiden der gik … Men det kan du, hvis der er noget, du har fortrudt… Et split af et sekund, kan forandre et helt liv og tiden kommer aldrig igen … Nu længes vi efter forår som også forsvinder og bliver til sommer.. Og inden vi for set os om.. så falder sneen atter igen og ligger sig som et tæppe.. over de nedfaldende blade, fra sidste år..

Bare en tanke… Nyd tiden… når den er der, og husk ”ikke” at ta’ den for givet..

Lidt om “tiden” fra, Kim Larsen… http://www.youtube.com/watch?v=3LCw1P8FOqQ

 

Hovsa / Hvor bliver tiden dog a’..?

Atter et år er snart slut og vi skal igen til, at huske et lille større tal.. når vi skal skrive dato med årstal..

Et nyt år.. er inden for række vide og det gamle bliver atter til minder, for en tid som aldrig kommer igen. ..Men dette år, som er gået har også give noget som vi kan tage med ind i det næst, nye år..

Men hvad bliver det man kan huske bedst.. Nogle vælger jo også, at huske det dårlige, der skete.. Eller skal man bare vælge at glemme og så komme videre på livets landevej, starte på en frisk og se hvad næste år bringer.. 

Nogle vil huske, at vi har mistet en af vores kære.. måske i den krig, som vi kan diskutere om det nu var nødvendig, at starte.. Måske har man mistet ved et uheld.. måske kunne vedkommende bare, ikke holde livet ud længere.. Eller måske var det bare tiden til, at sige farvel..

Nogle er blevet rige andre fattige.. men sådan har det jo været, så længe vi kan huske tilbage.. Burde nok købe en lotto til på lørdag..kunne jo også vælge at la’ vær..så har man sparret de par kroner på den kupon..

Nogle har fundet den store kærlighed andre er blevet skilt.. Nogle har købt sig sit drømmehus og andre fundet tilbage til det lejede.. Nogle har stor interesse i hvad der sker i hele verden og glemmer det sted de hører hjemme..  Nogle bor et sted hvor gadeoprør husere og tænker på, at forlade det sted de måske er opvokset.

Nogle vil tænke tilbage på, en boksekamp eller hvor bolden blev sparket eller kastet. Andre vil tænke på cykel eller vand sport og håbe at næste år vil blive beder..og at der atter bliver trampet i pedalerne..

Hvor er der mange ting vi skal mindes..noget vi aldrig kan få igen..måske godt det samme..der kan ske, så meget i det nye år, at man vælger at lade år 2008 være, i den lille glemmebog eller også kommer man til, at ønske sig tilbage …

Vi Ønsker og tænker på hver sin måde.. Men vi ønsker alle, at det nye år vil bringe gode tider til alle.. men det ønske går nok ikke i opfyldelse.. måske for nogle og andre skal kæmpe for, at få ly for natten og den lille leverpostejs mad, pyntet med rødbede og rent postevand..

Men lad os få den jul overstået og lade håbet.. få lov til, at være den vindende..

Hvad du ønsker, skal du få når man blot kan stole på…

http://www.youtube.com/watch?v=eSpGXUauDpw

Glædelig jul til jer alle … Hvem har nu… hængt den mistelten der..  ;o)