Jah..hvad var det nu..hukommelsen var ikke hvad den havde været..men han blev jo mindet om, det han ville ta’ mod til.. i år..hvis han kunne.. Der ligger jo så mange ting i det der ord.. MOD.. Et underligt ord igrunden..men sådan er der jo så meget, når vi tænker på, dem der bliver til med bogstaver sat på en talrække.. Han tænkte tilbage.. Dengang var det hele jo også i en sværhedsgrad, der passede til lige dette årstal.. Meget er jo forandret siden jah..selv udbuddet i butikkerne er blevet en farlig ting, at finde rundt i.. Det er lige før der skal mod til, at købe en AND.. man ved jo ikke hvad der er, kommer i halsen på, sådan en.. Juletræet er blevet en efterligning i noget tungmetaller..hvad mon det indeholder hvis.. det fiser af midt under dansen, om det høje juletræ.. Man skal være en sej gut hvis, man i det hele taget skal overleve alle de fare der luger, lige om hjørnet..
Han vidste godt, at han ikke havde været en af guds bedste børn..og tilgivelse måtte jo være det der stod højest på ønskelisten.. Familien havde jo slået hånden af ham..jah..også de såkaldte venner var i blandt..men han havde været ligeglad for, hvad betød det i rusen karrusel..han havde jo sine stam venner og de betød, at han glemte alt omkring sig.. Levede på, vrang forestillinger, forfølgelse vanvid og så hængte det jo ned over hans egne tanker.. DU dur ikke til en skid.. Hvem ville beholde en på lønningslisten der ikke vidste hvad tid en mødetid var hver dag..eller var et rysteribs når et par timer var gået..så han måtte gå på toilettet for at få has på ribsene.. hvem var tjent med, at ikke kunne tage ansvaret for hans gøren og laden.. Forstår dem jo godt nu med bakspejlet i hånden..
Mon de ville lukke op hvis.. han valgt modet.. Han savnede dem, også de små som, han af omveje havde hørt var kommet til.. Konen var ikke mere hun var slidt op af alt det hun skulle klare imens han slog til søren og ikke var meget bevendt i det daglige.. Jamen.. det eneste der stod i hovedet..var jo at få ” lige en til tørsten” Og Nej.. han var da ikke alkoholiker.. Han kunne sagtens stoppe når han ville.. Han havde jo bare ikke lyst.. Eller var han bange for livets realiteter..de kom jo tæt på når han ikke lige tog en lille en efter fyraften og så til det andet ben.. Bare han dog ikke havde valgt at undvære alle de ting han havde mistet ved sit fravær på den lokale.. Men det hængte ham ud af halsen når mutter sad og græd BARE fordi hun ikke kunne få skaffet mad til de små.. Hvorfor F….. ska’ hun dog brokke sig over, at han lige får en lille tår sammen med gutterne.. Og det grove tonefald han tog på når, det hele blev nok.. Det var nemmere at leve i rusen og fortrænge.. Joh..han slog dog græsset når han ikke sov rusen ud..
Tænk, at ungerne var blevet så store, at de snart skulle have et liv selv… Hvor var den tid blevet af.. Han kunne jo se det nu.. hvor det hele var forsvundet.. Det hele var ramlet sammen efter begravelsen.. Han havde givet op..kunne jo ikke nå børnene..kunne godt forstå, at de havde slået hånden af ham.. Han kunne jo ikke erstatte det hun havde klaret og helt uden han havde fulgt med i dagene, der er forsvundet ud i det blå.. Han sender Fru Jensen en kærlig tanke..hvis hun ikke havde fundet ham..var han ikke nået så langt, at han skulle finde det MOD.. Joh..skjorten var fundet frem.. En slurk kaffe og så måtte han nej..han ville forsøge, at komme ind i deres liv igen..men han forstod dem jo også godt.. hvis de sagde nej tak.. Han havde jo svigtet dem.. Han kendte dem slet ikke.. Det var jo hende.. de havde deres hemmeligheder sammen med..hende de havde betroet sig til..han jo havde ikke været den.. far, de fortjente..
Han var ædru..nervøs..og pænt i tøjet..klædt på til til.. HVIS.. Håbede de ville tilgive og tage ham ind, for det han var og havde kæmpet for og ikke det, han havde været.. Han var sin..meget taknemlig for, at ungerne var kommet så langt, som de var..Han lukkede døren..bussen gik, om et kvarter………..



