Mon bussen er kørt ?
Jah..hvad var det nu..hukommelsen var ikke hvad den havde været..men han blev jo mindet om, det han ville ta’ mod til.. i år..hvis han kunne.. Der ligger jo så mange ting i det der ord.. MOD.. Et underligt ord igrunden..men sådan er der jo så meget, når vi tænker på, dem der bliver til med bogstaver sat på en talrække.. Han tænkte tilbage.. Dengang var det hele jo også i en sværhedsgrad, der passede til lige dette årstal.. Meget er jo forandret siden jah..selv udbuddet i butikkerne er blevet en farlig ting, at finde rundt i.. Det er lige før der skal mod til, at købe en AND.. man ved jo ikke hvad der er, kommer i halsen på, sådan en.. Juletræet er blevet en efterligning i noget tungmetaller..hvad mon det indeholder hvis.. det fiser af midt under dansen, om det høje juletræ.. Man skal være en sej gut hvis, man i det hele taget skal overleve alle de fare der luger, lige om hjørnet..
Han vidste godt, at han ikke havde været en af guds bedste børn..og tilgivelse måtte jo være det der stod højest på ønskelisten.. Familien havde jo slået hånden af ham..jah..også de såkaldte venner var i blandt..men han havde været ligeglad for, hvad betød det i rusen karrusel..han havde jo sine stam venner og de betød, at han glemte alt omkring sig.. Levede på, vrang forestillinger, forfølgelse vanvid og så hængte det jo ned over hans egne tanker.. DU dur ikke til en skid.. Hvem ville beholde en på lønningslisten der ikke vidste hvad tid en mødetid var hver dag..eller var et rysteribs når et par timer var gået..så han måtte gå på toilettet for at få has på ribsene.. hvem var tjent med, at ikke kunne tage ansvaret for hans gøren og laden.. Forstår dem jo godt nu med bakspejlet i hånden..
Mon de ville lukke op hvis.. han valgt modet.. Han savnede dem, også de små som, han af omveje havde hørt var kommet til.. Konen var ikke mere hun var slidt op af alt det hun skulle klare imens han slog til søren og ikke var meget bevendt i det daglige.. Jamen.. det eneste der stod i hovedet..var jo at få ” lige en til tørsten” Og Nej.. han var da ikke alkoholiker.. Han kunne sagtens stoppe når han ville.. Han havde jo bare ikke lyst.. Eller var han bange for livets realiteter..de kom jo tæt på når han ikke lige tog en lille en efter fyraften og så til det andet ben.. Bare han dog ikke havde valgt at undvære alle de ting han havde mistet ved sit fravær på den lokale.. Men det hængte ham ud af halsen når mutter sad og græd BARE fordi hun ikke kunne få skaffet mad til de små.. Hvorfor F….. ska’ hun dog brokke sig over, at han lige får en lille tår sammen med gutterne.. Og det grove tonefald han tog på når, det hele blev nok.. Det var nemmere at leve i rusen og fortrænge.. Joh..han slog dog græsset når han ikke sov rusen ud..
Tænk, at ungerne var blevet så store, at de snart skulle have et liv selv… Hvor var den tid blevet af.. Han kunne jo se det nu.. hvor det hele var forsvundet.. Det hele var ramlet sammen efter begravelsen.. Han havde givet op..kunne jo ikke nå børnene..kunne godt forstå, at de havde slået hånden af ham.. Han kunne jo ikke erstatte det hun havde klaret og helt uden han havde fulgt med i dagene, der er forsvundet ud i det blå.. Han sender Fru Jensen en kærlig tanke..hvis hun ikke havde fundet ham..var han ikke nået så langt, at han skulle finde det MOD.. Joh..skjorten var fundet frem.. En slurk kaffe og så måtte han nej..han ville forsøge, at komme ind i deres liv igen..men han forstod dem jo også godt.. hvis de sagde nej tak.. Han havde jo svigtet dem.. Han kendte dem slet ikke.. Det var jo hende.. de havde deres hemmeligheder sammen med..hende de havde betroet sig til..han jo havde ikke været den.. far, de fortjente..
Han var ædru..nervøs..og pænt i tøjet..klædt på til til.. HVIS.. Håbede de ville tilgive og tage ham ind, for det han var og havde kæmpet for og ikke det, han havde været.. Han var sin..meget taknemlig for, at ungerne var kommet så langt, som de var..Han lukkede døren..bussen gik, om et kvarter………..
Den lille mand.. på BÆNKEN…
Han sidder der og er lidt beklemt, han tænker tilbage på sit liv.
Hvorfor? er jeg født, hvad har jeg gjort for, at skulle straffes så’n.
Min mor var alkoholiker, min far var smuttet, hvad så! med lille mig.
Jov! jeg levede jo på, sulte grænsen, skulle selv sørge for mad.
Skulle også huske, at få sat cykellygten, på cyklen, når jeg drog af sted til skolen. Hvor” MOR” var henne? Jov hun var da! Ude, at arbejde så jeg! kunne få pasningsgaranti, på institution. Så! hun kunne tjene til, at få sin stimulans. Hvad hun laver? Hun er da direktør, ved det store firma, og der kommer ”karrieren” jo først.
Om jeg havde en go’ barndom, kan ikke klage, jeg var jo i seng kl. otte så søvn manglede jeg ikke.
Begyndte, at interessere mig for det andet køn, så skolen blev vist ikke passet, som den skulle, fik kun 5 i gennemsnit og hvad rækker det til? Jov! kunne da blive skallemand dengang, men hvis det var i dag, skulle jeg jo ha’ haft! en skrallemands uddannelse og hvor var jeg, så havnet henne på skalaen. Måske som de tosset og skulle tilbringe, min tid på institution, Mon de havde haft plads til mig? tænker mit!
Sidder jo! her på bænken, i mine egne tanker, tænker på! den gang fruen fandtes, hun gav ”sgu” op, jeg var vist for, hypper “artig” til, at hun kunne følge med, der var, jo! ”baren” der skulle passes og dem der solgte mig lidt til næsen…
Mit live! med konen ville jeg give alt for at få igen, Havde jo.. 2 børn, som også er forsvundet. Skulle! man mon opsøge dem.. Næh… de ville nok, ikke vides af mig mere, så lader hellere være. Om jeg savner dem? Ved det ikke, for jeg kan ikke, huske! hvordan de ser ud. men tror, de ligner mig lidt!
Øjeblik! skal lige stille, den tomme flaske og ha’ åbnet en ny! Om.. jeg drikker! Nej kun et par stykker, når jeg kan få! damen til, at gi’ mig hjælp henne fra og ved kassen!
Men Ruth henne om hjørnet. Hun er sød! hun giver mig altid et klemme og en smøg, men så, skal jeg også bære, hendes skraldespand ned og huske at lukke låget, hun siger; at der er rotter på loftet!
Hvad? jeg har lavet i mit liv! Har lavet en masse, både lånt og pantsat en masse, man skal jo passe sig selv… Hvorfor? jeg skal det; Jov har jo ikke noget sted, at sove for tiden og jeg skal jo leve og ha’ mad til min hund. Fido! Kom.. så hun kan sige; ”daws”
Om! mit liv har været noget rod; Jah… hvis, jeg tænker efter, så har det nok, men jeg beklager mig ikke. Har lige fået, en lækker frakke af min ven! Han skulle ikke bruge den mere, for han er død! Af hvad? Han blev lidt gul og så var han, meget tynd… Tror, at han blev træt af livet… Han var jo, vagabond. Men Frakken, er dejlig varm, det er jo ved at blive koldt…
Hvis jeg kunne, havde jeg da sagt ”TAK” Men! han var heldig, han fik en billig, et værelse med låg … Bare det var mig! Hvorfor det; jo… jeg sidder jo bare her og kan ikke gøre nytte, for nogle af mine kræfter er ved, at slippe op…
Her har du en skilling! fordi du gad snakke, det havde jeg lige brug for! Vi ses! måske igen.. Du lille mand. På bænken!