Fuglene synger eller skal vi ikke skrive fløjter.. En rundsav prøver at bekæmpe sig igennem noget der nærmest lyder som jern.. men det er nok alligevel træ.. som skal i hus inden vinterens komme.. Joh..naboen har travlt og larmen vender man sig efterhånden til.. Barnebarnet som sover sødt i sin barnevogn trods rundsavens underlige lyde.. Kaffen står og damper.. alt imens jeg skriver lidt volapyk på maskinen.. Kald det bare at slappe af inden maden skal på bordet..
Solen har gemt sig bag skyerne og det ser ud til, at der vil komme lyn og torden faktisk en hverdags ting efterhånden, at se og høre.. Regnbuen er også velkommen.. det er så flot igennem regnskyllet der følger med uvejret.. Det er jo ønske vejr.. Sol og varme fra morgenen af og så vand til planterne sidst på dagen eller natten… Det giver så motion til os.. der har græs, at slå med stråforkorteren.. Blomsterne skal lues for ukrudt, lidt flere gange..men bare man nyder, at få jord under neglene såh.. går det nok..
Roserne står med de flotteste blomster, endda i forskellige farver.. det var ikke det jeg plantede i sin tid.. Da var farven dyb rød.. underlig, at de skifter farve fra det ene år til det andet… Sådan er der så meget der er underligt, det må være alt det gen polemik som er opfundet.. Og jah..vi vender os nok til det efterhånden, os der ikke er vokset op sammen med alt det mekanik som, lidt efter lidt overtager vores håndarbejde.. Regnen plaske ned, hyggelig at sidde i tørvejr og høre de mange dryp dryp… Barnevognen er hentet ind i udestuen og hun sover stadig.. Hvor er de yndige når de ligger der, stille og rolig med lukkede øjne… er der noget skønnere end at se et lille nyt liv der er på vej til det voksne.. man bliver helt blød om hjertet og jah.. stolt.. Man har jo været med til at give verden det nye lille individ..
Mange forældre ser gerne, at deres børn får det bedste..bliver den bedste og derved presser dem til, at udføre ting som de måske ikke ville ha’ valgt hvis, det stod til dem selv.. Kommer til at tænke hvorfor ikke lade dem selv bestemme hvad de vil når, de nu skal vælge ” Hvad kan jeg blive” og hvad brænder jeg for..mange gange går den uddannelse til spilde som, de lige fik presset ned over hovedet fordi de finder ud af, at de hellere ville noget helt andet.. Men ok.. en uddannelse er jo vejen og den kan altid bruges når, de skal søge job.. Mon vi voksne kan se ind i fremtiden når vi udbryder, at det lige er den uddannelse der skal til for, at få job om ca. 3 til 5 år fremme i fremtiden.. Jah.. jah.. vi gør jo det bedste vi kan … men det giver vores børn nogle store bekymringer på deres vej.. når det viser sig, at det var i en hel anden retning manglen på arbejdskraften som manglede da..uddannelsen var vel overstået.. Burde vi ikke glæde os over, at det går dem godt, og støtte dem uanset hvad, valg de tager.. Men sådan er livet.. et live fyldt med nye tillægs fag og lærdom.. Og vi må jo konstatere, at man aldrig bliver for gammel til, at lære også selvom man har nået de 80..
Tænker på at livet i grunden er for kort.. Et eller andet sted er man jo bange for at dø.. Sige farvel til alt og ikke se sine børn og børnebørn vokse op.. men det evige live er dog ikke opfundet endnu.. men vi skal alle herfra lige pludselig.. såh.. hvorfor ikke lade nysgerrigheden sejre, kærligheden til livet finde de små smutveje, for man ved aldrig hvad dagen bringer i morgen.. Døden er en underlig ting. Mange gange får det mennesket til at se helt anderledes på alt.. Jah.. der er så nogle der vælger, at give op når, vejene skilles.. en sørgelig beslutning for dem der så, atter mister.. man kan i grunden kalde det for en egoistisk beslutning men nok om det.. Og selvom at livet kan se meget sort ud..så vil der altid være en vej forenden af regnbuen..noget at holde fast i og ved man skal bare turde, at gribe verden med, et lille smil og lidt humor.. Finde den kampånd vi alle er født med..Åh… det lyder så let når man har sådan et sind.. af den lyse.. men alt kan lykkes hvis.. man bare tør, at hive sig op i de små nakkehår og lade lyset skinne trods..mod og medgang.. begge dele kan vist ikke undgås et helt, liv igennem.. Og hvordan kan vi også skelne hvis man ikke møder begge sider så ville det hele jo være en snor lige strækning uden højre/venstresving måske endda.. ganske kedelig.. Livet skal leves og for mange helst to gange for.. at nå det hele.. Hvorfor skal det onde mødes før man får øjnene op.. for alt det skønne og den tanke… livet er ”SGU” for kort til, at skændes.. det gælder især om småting… Husk nu og slå Wc/ toiletbrættet ned.. eller var det op… Dagens Volapyk.. Ja! Måske….
Jeg er glad for, at mine forældre aldrig har presset mig til at vælge en uddannelse. De har støttet mig i mine valg, opfordret mig til at passe mine ting, og specielt min mor har fortalt mig, at hun i høj grad synes, at jeg skulle tage en uddannelse – for hun ville ikke have, at jeg skulle være nødt til at slide mig selv halv ihjel på en fabrik som hun har gjort. Så på baggrund af hendes (og min fars!) råd og vejledning har jeg truffet mine valg – og det er jeg glad for i dag!
At jeg så pt. har status som arbejdsløs akademiker – det snakker vi ikke så højt om